Hanne Boel

X
Musikhuset

Hanne Boel

Koncert

OBS: Koncerten d. 27. - 28. marts kl. 20.00 i Lille Sal er flyttet til d. 5. september kl 20. i Symfonisk Sal 

Alle berørte gæster bliver kontaktet direkte. Læs mere: https://musikhusetaarhus.dk/corona/

Intim koncert med nye sange

Hanne Boel er i gang med indspilningerne af sit første album i otte år. Du kan høre de nye sange i selskab med perler fra et omfattende bagkatolg af hits live, når Hanne Boel giver koncert i Musikhusets intime Lille sal sammen med sit band.

Anmelderne er vilde med Hanne Boel

Hør titelnummeret Between Dark and Daylight

Nye originale sange fra Hanne Boel

Om Hanne Boel er tilbage? Nej, Hanne har aldrig været væk. Men der gemmer sig alligevel en sandhed i udsagnet. Med det kommende album Between Dark and Daylight, som udgives i starten af 2020, ser Hanne Boel tilbage mod sine klassiske udgivelser som en af de største danske sangerinder nogensinde.

Hanne er netop i fuld gang med indspilningerne af et nyt album, som er hendes første i otte år. Et album med nye originale sange, der ikke er et forsøg på at genoplive svunden storhed, men i stedet at udforske og bygge på indhøstede erfaringer og ikke mindst levet liv. Albummet er skrevet af Hanne selv, sammen med dygtige sangskrivere som bl.a. Jacob Bellens, Anders SG og Emil Falk.

Hanne Boel har valgt sange, der ofte beskriver små emotionelle øjeblikke. De er enklere end hun egentlig troede, de skulle være, og de præsenteres med ømhed og kærlighed:

”Nogle tekster giver sig selv på forhånd, andre får måske en ny mening, når de synges af netop mig, med det liv jeg har levet og netop mine erfaringer, ikke bare som musiker og sanger, men som menneske. Det er spændende at lade sig udfordre af en tekst og at mærke nødvendigheden i ordene” udtaler Hanne Boel.

Danmarks bedst sælgende sangerinde vender tilbage til rødderne

Med et salg på over 2,5 mio. albums fordelt på 20 udgivelser er Hanne Boel den bedst sælgende danske sangerinde nogensinde. Hun har altid været flittig på livesiden og optræder til stadighed for fulde huse i Danmark og Norge. 

Publikum kan forvente en kombination af det prøvede, det nye, det soulede, det bluesede og det jazzede – alt det, som har gjort Hanne Boel til den sangerinde, som hun er i dag.

”Jeg har i de senere år turneret flittigt med bl.a. guitaristen Jacob Funch. Vi har udforsket mulighederne for sammenspil på en mere autentisk måde, uden så megen teknik; en slags tilbage til rødderne.

Denne erfaring har blandt andet været medvirkende til at sende mig mod det, jeg står for i dag med fokus på samspil og masser af dynamik i lydbilledet – og som derfor også er en del af inspirationen til mit nye album.” siger Hanne Boel.

Bandet:

  • Rune Olesen
  • Anders Christensen
  • Anders Vestergaard
  • Jacob Funch
  • Heine Hansen

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause. Bemærk sluttidspunktet kan variere. 

Arrangør: Musikhuset Aarhus

X