Hinsides det ubærlige

X
Musikhuset

Hinsides det ubærlige

Klassisk og opera

Aarhus Symfoniorkester belyser nuancerne af menneskets eksistens – fra den mørkeste afgrund til himlen i det høje – og mellem tab og tro finder vi håbet og vejen frem.

Fra det lysende håb til sorgens dunkle afgrund; Wagner, Mahler og Elgar bringer os helt ud i følelsernes ekstremer. Wagners Lohengrin-forspil er et privilegeret blik på guddommeligheden selv, og Mahlers Kindertotenlieder er et besøg i fortvivlelsens dybeste mørke. De hjerteskærende sange er som et blik ind i selve sorgen, med alle dens aspekter af fortrængning, glemsel, erindring og accept.

Elgar, derimod, er britisk, kernesund og helt uden bagtanker. Symfonien er umiddelbar og umiddelbart elskelig i sin skildring af menneskelivets fulde erfaring – og rummer et enormt håb for fremtiden.

Sammen med publikum drager vi på en tour de force gennem musikkens – og livets – lyseste og mørkeste stunder.

Dirigent
Michael Schønwandt

Solist
Elisabeth Jansson
mezzosopran

Værker
R. Wagner
Forspil til 1. akt af Lohengrin

G. Mahler
Kindertotenlieder

E. Elgar
Symfoni nr. 1

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

X