Hvide fugle på sort himmel

X
Musikhuset

Hvide fugle på sort himmel

Klassisk og opera

Beethoven & Sjostakovitj

Den enkle skønhed gives vinger af violinstrenge, inden buerne spændes til bitter og bloddryppende massakre.

Beethovens violinkoncert er koncerten over dem alle: Så utrolig enkel, og så utrolig virkningsfuld. En verden af indtrængende, afdæmpet inderlighed. Det er musik, som bliver hos lytteren – og som aldrig helt forlader os.

Denne gang har vi betroet koncerten til Sergej Krylov, og vi kan garantere for, at det bliver godt: Den russiske stjernesolist har nemlig også tidligere spillet koncerten med Aarhus Symfoniorkester, og det gjorde han så godt, at han er blevet inviteret tilbage igen.

Sjostakovitjs 11. symfoni er et bittert piskesmæld af en symfoni. Det er brutal musik, billedskabende musik – og sindsoprivende musik. Den er også ekstremt gribende i sin voldsomme beskrivelse af en blodig massakre. ”Hvide fugle under en sort himmel,” beskrev den store russiske digter Anna Akhmatova symfonien. Det er med andre ord et værk, man ikke må gå glip af – især eftersom det er første gang, at Aarhus Symfoniorkester spiller den.

Dirigent
Leif Segerstam

Solist
Sergej Krylov
violin

Værker
L. v. Beethoven
Violinkoncert

D. Sjostakovitj
Symfoni nr. 11, ”Året 1905”

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

X