Liberty

X
Atlas + Voxhall

Liberty

Koncert

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Den tidligere Dúné-forsanger Mattias Kolstrup har i 2020 lanceret sit nye solo projekt: Liberty, som denne aften gæster VoxHall i Aarhus.

 

I 2018 afsluttede Mattias Kolstrup og Dúné en over femten år lang rejse med platinsælgende albums, overskrifter, hæderspriser og verdensturnéer i hobetal. På trods af sin unge alder har Mattias Kolstrup allerede gennemlevet en livsalder i rock n’ roll. Nu har han taget hul på et nyt kapitel, solo-projektet Liberty.

Liberty indkapsler attituden fra 80’ernes punkbevægelse, 70’ernes forgudelse af rockfænomenet og lyden af 00’ernes indierock – og pop.

Det første bekendtskab med det ambitiøse projekt Liberty var dobbeltsinglen "Closure / Viva La Illusion". Den udkom den 20. maj 2020 og viste på elegant vis, at Liberty spænder over et bredt musikalsk spektrum. Fra punk og samfundskritik/refleksion til melankolske indiepop-baskere.

Siden udgav han den geniale ballade "Paradise on Fire", der hurtigt blev en fanfavorit. Efterfølgende kom smash-singlen "1988", der ledte op til debutalbummet "Haven’t Felt This Great Since 1988", der udkom fredag d. 19. juni.
Satser hele butikken
Som en evig rebelsk sjæl udfordrer Mattias nu skæbnen og satser hele butikken med Liberty og sit eget nye pladeselskab Fickle Binge Records. Det har givet ham fuld kreativ kontrol til at lave kompromisløs, eklektisk og befriende rockmusik, der ikke lefler for nogen som helst - overhovedet. "Haven’t Felt This Great Since 1988" er produceret af veteranproducerne Frederik og Fridolin Nordsø samt det unge producertalent Arto Eriksen.

Nyeste udgivelse er "Turning Back Time", der udkom sammen med turnéstart på en omfattende danmarksturné i oktober. Her oplevede publikum Liberty-sangene og Mattias i sit rette element, nemlig live! Det er det, musikken er skrevet til, og der er garanti for en eksplosiv oplevelse ud over det sædvanlige til Liberty-koncerterne!

Liberty er på vej med mere ny musik i foråret.
Links
Liberty på Facebook
Instagram
Twitter
Info om handelsbetingelser m.m.

X