MÆT AF DAGE

X
Teatret Svalegangen

MÆT AF DAGE

Teater

MÆT AF DAGE - GISPENDE VIRTUAL REALITY-DRAMA

Spilleperiode: 20. okt. – 24. nov. 2018

Pris: 195 kr. Se tilbud og rabatter på www.svalegangen.dk/priser/billetter/

INTET LYS I MØRKET

Jeg kan nyde en solopgang eller den milde forårsregn. Jeg kan føle mig elsket og endda begæret. Jeg kan købe noget, jeg har ønsket mig, få penge tilbage i skat og blive inviteret ud. Jeg kan spise en dejlig kage, min yndlings, og smage alt det, jeg elsker ved den. Men når der er mørkt, kan jeg kigge på dig min elskede og intet føle.

De fleste kan forstå, at et menneske, der har mistet sin førlighed og evnen til at kommunikere kan ønske at dø. Men når et fysisk rask menneske med et sort, sort sind ønsker at få hjælp til at sige farvel, er det anderledes. Vi tænker: nej, nej, om lidt bliver du forelsket, får et nyt job, livslysten kommer tilbage. Men kan vi vurdere andres virkelighed? Kan vi forstå, at et andet menneskes oplevelse af virkeligheden er så smertefuld, at livet ikke længere er muligt?

MED KARENS ØJNE

Karen har været til både læge og psykolog, fået medicin, og Esben har gjort alt hvad han kunne, men langsomt er hun sunket dybere og dybere ned. De skulle rejse, have børn, måske et lille hus, men nu ønsker Karen kun at sove stille ind, mens Esben holder hendes hånd. Men vil han det? Kan han det? MÆT AF DAGE sætter aktiv dødshjælp i et nyt lys og er en hjertegribende fortælling om menneskets psyke og et unikt kunstnerisk eksperiment med det prisvindende virtual reality produktionshus Mannd. Publikum låner bogstavelig talt Karens og Esbens øjne, når vi præsenterer et kontroversielt virtual reality-drama skrevet af den Reumert-vindende dramatiker Thomas Markmann – inspireret af en sand historie.

X