To Move in Time

X
Teatret Gruppe 38

To Move in Time

Teater

Hvad ville du gøre, hvis du kunne rejse i tid? Det spørgsmål er her udgangspunktet for Storbritanniens mest legendariske kompagni På scenen står skuespiller Tyrone Huggins. Han fremfører en impulsiv, humoristisk og interessant tankestrøm om at ændre på nutid, fortid og fremtid. Men i sidste ende efterlader forestillingen os med et helt andet fokus: Hvad er egentlig livsvigtigt for os? En forestilling, der på fornem vis holder balancen mellem komisk absurditet og melankoli. Forced Entertainment Det prisvindende, internationalt anerkendte kunstnerkollektiv er Storbritanniens mest legendariske teaterkompagni – kendt for at sprænge scenekunstens konventionelle grænser, og for altid at være i takt med samtiden. Under ILT Festival 17 og 19 besøgte Forced Entertainment Aarhus med forestillingerne Notebook og Real Magic. Om ENESTÅENDE Festival 21 Med ENESTÅENDE præsenterer vi danske og internationale soloforestillinger; gribende fortællinger fremført af én enkelt skuespiller på scenen. Musikere og teknikere giver væsentlige bidrag i flere af forestillingerne, men skuespilleren må ellers stå alene på scenen. Billetpriser er som øvrige forestillinger i det faste program. Du kan derfor bruge både abonnement-rabat og dit sæsonkort, når du bestiller billet til forestillinger under ENESTÅENDE Festival 21.  

X