Natlyst

X
Radar

Natlyst

Koncert

Natlyst er forførende og hævngerrigt.  

Bandet danner sammen rammerne for et menneskeligt mørke og natlige eksperimenter, som både kan udfolde sig i omfavnelse og slagsmål. Musikken fødes i forsanger/sangskriver Amanda Drews ærlighed og vokser i mødet mellem symfonisk storladenhed og elektronisk fremdrift. Med deres debutalbum, 'MODIG', tager det aarhusianske band det skrøbelige og gør det stærkt i fortællinger om seksualitet, depression og angst.  

Natlyst er en nysgerrig organisme og går ikke på kompromis. 

Bandet blev født og døbt i maj 2016. Knap et år senere i april 2017 udgav de deres første EP, 'Ti Skridt', som blev taget godt imod på diverse musikblogs. Fra da og frem til deres release af debutalbummet, 'MODIG', i marts 2019, har de spillet fyldte koncerter til bl.a. SPOT 2017, Copenhagen Jazz Festival 2018, SPOT Royal 2018 og SPOT 2019. Gennem tre år har Natlyst spillet koncerter i en konstellation af 11 mand, men har efter udgivelsen af 'MODIG'​ valgt at prøve kræfter med nye koncepter, og de er nu et orkester bestående af mellem to og syv musikere.

I foråret 2020 lanceres en trilogi af dramaturgiske live sessions kaldet ​'STÆRK', 'SKÆLVENDE', 'IVRIG', som skal være optakt til udgivelsen af deres næste album, som udkommer i 2021.

X