Naturfortællinger

X
Godsbanen

Naturfortællinger

Udstillingen “Naturfortællinger” af Nanna Rosalia

English below

Legende streger af tusch og blyant snor sig ind og ud af skoven, rundt om sten og klipper, ud til havet og ned i dybet langt under jorden. De lyse motiver i akvarel, uskyldige og lette, nærmer sig flygtigt og forsigtigt alt det farverige, mørke, dystre og hemmelighedsfulde. Vi møder den nordiske natur med dyr og væsner i fantasifulde og skæve billeder – alle eksperimenterende og fortællende på hver deres måde.

– “At tegne og male bringer mig ind i en nysgerrig og drømmende tilstand, og minder mig om min barndom, hvor trolde, alfer og andre væsner boede i skovens mørke krat, og i de forårsgrønne trækroner. Jeg håber at kunne bringe denne særlige atmosfære videre, og jeg håber, at mine værker vil fortælle dig de historier, de gemmer.”

Værkerne er skabt over en periode på tre år, og viser Nanna Rosalias forskellige måder at arbejde på samt hendes udvikling i perioden – med et let genkendeligt udtryk i streg og motiver. Hun arbejder både med akvarel, tusch, blyant og linoleumstryk. Alle udstillede værker er originale, og de fleste er til salg. Bestillingsarbejde efter aftale.

Nanna Rosalia er uddannet i visuel kommunikation fra Designskolen Kolding i 2014.
Hun arbejder i dag både med kunst, illustration og grafisk design. Udstillingen er hendes anden soloudstilling.

Instagram: nannarosalia
Facebook: Nanna Rosalia
Web: www.nannarosalia.com
Mail: mail@nannarosalia.com

Fernisering: 9. oktober kl. 15.00-17:00

English summary:

Playful lines of pen and pencil, wind their way in and out of the forest, around cliffs and rocks, down to the sea and into the depths deep underground. The bright motifs in watercolor, innocent and light, fleetingly and gently approach all the colorful, dark, gloomy and secretive. We meet the nordic nature with animals and creatures in the imaginative and crooked artworks – experimenting and narrative in their own way.

“Drawing and painting brings me into a curious and dreamy state, and reminds me of my childhood where trolls, elves and other creatures inhabited the dark thickets of the forest, and the green treetops of spring.. I hope I can pass on this special atmosphere, and I hope that my works will invite you into their stories.”

The works have been created over a period of three years, and showcases Nanna Rosalia’s different techniques as well as her artistic development during the period – all with an easily recognizable artistry in line and motif. She works with watercolor, pen, pencil and linocut. All exhibited works are original artworks and most are for sale. Commissioned works available.
Nanna Rosalia graduated in visual communication from the Design School Kolding in 2014. She works as an artist, illustrator and graphic designer. This exhibition is her second solo exhibition.

X