Ondskabens Ansigt

X
Teatret Svalegangen

Ondskabens Ansigt

Teater

Spilleperiode: 10. januar – 29. april 2021

Varighed: ca. 90 min.

Pris: 225 kr. Studerende: 135 kr. Unge u. 25 år: 65 kr.

Se tilbud og rabatter på www.svalegangen.dk/priser/billetter/

 

FANGET EFTER LUKKETID

Kristi himmelfartsdag. To medarbejdere i et internationalt våbenfirma er på vej til et hastemøde på 85. etage. De skal medbringe nogle hemmelige dokumenter, da firmaet angiveligt befinder sig i en krise. Pludseligt flakker lyset i elevatoren. Tonerne fra et marimbaband stiger i volumen, og elevatoren går i stå.

Hver dag stempler vi ind i en samfundsøkonomi, som konstant skal vokse. Alt handler om penge og vækst. Om der er råd til skiferie, en større bil eller til at gå ned i tid. Og det er ikke kun Britta eller udbyttesagens bagmænd, der vil have mere. Det vil vi vel alle, men kan det blive ved? Tænk, hvis det hele gik i stå.

 

HJÆLP, VI SIDDER FAST!

Den internationalt anerkendte dramatiker Nis-Momme Stockmann har skrevet ONDSKABENS ANSIGT direkte til Teatret Svalegangens to komiske talenter Anders Brink og Holger Østergaard. Det er en stærk satire om kapitalismens ansigter og to jakkesæt fanget på 4 m2. Stockman’s alter ego er selv med i skikkelse af Kirstine Hedrup, som er stykkets fortæller. Glæd dig til en unik komedie om penge og magt. Om årsregnskaber, performance optimering, en kongepuddel til 4000 € og om at sidde fast i pengenes spil mellem 24. og 25. etage.

X