Oplevelser for børn i Aarhus

Hvor går man hen, når familien i weekenden skal samles til spændende oplevelser? Det har vi svaret på. Vi har herunder samlet Aarhus’ største oplevelser for børn og hele familien, så du let kan finde frem til weekendens udflugtsmuligheder. På både ARoS, Kvindemuseet, Musikhuset, Godsbanen og mange flere er der oplevelser for børn, unge, gamle, bedsteforældre og for hele børnefamilien. Du finder både gør-det-selv-workshops, teaterforestillinger for børn, kreative værksteder og meget mere, når Aarhus’ kulturinstitutioner åbner op for kultur i børnehøjde og inviterer hele familien ind. Finder du en aktivitet, der vækker jeres interesse, kan du markere den som favorit og nemt finde den igen under ’mine favoritter’. Du kan derudover klikke ’gå til køb’ for at gå direkte til billetkøb hos den enkelte udbyder og sikre en billet med det samme. Ud over oplevelser i børnehøjde kan du på Kulturportalen få et overblik over koncerter, teaterforestillinger, museums- og kunstudstillinger, comedyshows, foredrag og andre familieoplevelser.

ARoS

Bedsteforældredag

Børn

Tag dine BEDSTEforældre i hånden og kom en tur på ARoS. Vi indleder dagen med at kigge på kunsten i en af museets aktuelle udstillinger. Pris: 50 kr. (+ gebyr) pr. deltager/ pr. workshop - både børn og bedsteforældre skal have billet. Entré til ARoS er ikke inkluderet.

Kvindemuseet

Drengenes og pigernes historier

Børn

Permanent udstilling

Om børn – for både børn og voksne.

Udstillingen bygger på en række konkrete børns liv og omhandler temaer som familie, skole, børnearbejde og leg samt forskelle på piger og drenge.

I udstillingen følger man børnene rundt blandt deres genstande, og det er med til at tegne billedet af de forskellige børns liv og vilkår. Den store forandring, der er sket med barndommen i almindelighed og med forventninger til piger og drenge i særdeleshed, formidles gennem udstillingen ved at gøre historiske genstande og kildemateriale tilgængeligt specielt for børn.

Temaer i udstillingen:

Familiestørrelse og børnedødelighed

Mange børn voksede op i store søskendeflokke og det til trods for, at mange børn ikke en gang blev ét år – indtil for 100 år siden var børnedødeligheden i Danmark, som i det meste af Europa, på ca. 20 % i det første leveår især byerne, men noget lavere på landet. Det var ikke sjældent, at mødre døde i barselssengen, og mange flere børn end i dag voksede op uden deres egen mor. Døden var en nærværende del af livet, og overtro og ydmyghed over for skæbnen var ledetråde for mange handlinger. På en del malede familiebilleder fra 1700-tallet er børnene afbildet med døtrene på den ene side og sønnerne på den anden side af forældrene, og de døde søskende i hvide klæder svævende over søskendeflokken.

Børnearbejde på landet og i den tidlige industrialisering

Børn var munde, der skulle mættes, men også hænder, der kunne arbejde, så i de fleste hjem hjalp børn til fra treårsalderen. Mange børn blev (indtil for 60-70 år siden) sendt ud at tjene før 10-års alderen som vogter- eller stalddrenge og som hjælpepiger i køkkenet. I byerne fik de småjobs på fabrikkerne, og derudover kunne smådrengene tjene som bude for håndværkerne og småpigerne som hushjælp. I 14-års alderen kom stort set alle børn, som ikke tilhørte de rigeste lag, ud at tjene, pigerne som tjenestepiger, drengene som karle eller unge lærlinge. I pigernes fritid vævede, syede og broderede de klæder og linned – men hvad lavede drengene om aftenen i deres sparsomme fritid, mens pigerne strikkede og broderede?

Skolegang og børneinstitutioner

Tilbud om skolegang for drenge var udviklet længe før, det blev almindeligt at tilbyde skolegang til piger. Rundt om i de større byer blev der bygget katedralskoler for drenge, og flere klostre havde drengeskoler, mens kun få havde også undervisning for piger. Med loven om almindelig skolegang fra 1814 blev der skole for både drenge og piger i alderen syv til fjorten år. Dog forblev skævvridningen, da drenge fik adgang til overbygningerne, og først i 1903 blev der også adgang for piger på de offentlige gymnasier.

Omkring år 1900 blev der åbnet børneasyler til dagpasning af arbejderklassens enlige eller gifte mødres børn, når hun gik på arbejde – det blev forløberne for børnehaver og vuggestuer. Samtidig blev der grundlagt en række opdragelsesanstalter for store børn, som ikke opførte sig ordentligt, og forvaringshjem for børn, som var handicappede, åndssvage eller på anden vis sære og vanskelige at have i hjemmene.

I Sverige erklærede pædagog og forfatter, Ellen Key, 1900-tallet som barndommens århundrede. Dette varslede en helt ny børnepædagogik, som tog udgangspunkt i børns behov og afløste tidligere tiders tro på, at fornuft kunne bankes ind i børn.

Leg og legetøj
’Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke: fire alen merino til en vinterfrakke’ eller ’Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger – hvad du ønsker, skal du få’. Der er flere eksempler på forskel mellem pigerne og drengene i den stadig udbredte og sungne julesang. Hvad børn fik, og hvad børn legede med i de øverste lag af samfundet, afspejlede de to køn. Piger var til flid og hjemlige sysler med dukker og tekstiler og senere hjemmets indretning og opretholdelse, mens drengene var til soldaterliv, samfundsliv og udadrettet aktivitet. Blandt almue og i byproletariatet var legetøjet mere enkelt – men også her afspejler det de to hovedspor: dukker og omsorg til pigerne, soldater og action til drengene.

I nutiden, hvor det er god tone at behandle drenge og piger ens og forvente det samme af dem, er legetøjet stadigvæk ekstremt kønsopdelt.

Klæder, krop og sport

Små drenge og små piger var i mange år klædt ens og lignede små piger – i de højere samfundslag med hvide kraver og kjoleskørter, og mange af dem også med lange krøller. Alle i søskendeflokken kunne arve og bruge det samme tøj.

Da det blev almindeligt at købe fabriksfremstillet tøj til spædbørn frem for at fremstille det selv, blev det almindeligt med lyseblåt tøj til drenge og lyserødt til piger. Klædedragtens markering af de to køn har efter fire-femårsalderen været markant så langt tilbage, som vi har billeder af børn, med drenge klædt i bukser og piger i skørter. Der var en kort ’historisk pause’ i påklædning efter køn i 1970erne, hvor alle små børn var klædt som drenge med overalls. Nu er de røde og lyse pigefarver side om side med de mørke og blå drengefarver vendt tilbage med fornyet understregning af kønskarakteren.

Pige og drengeidræt har altid været kønsopdelt – historisk har der været tale om at overvinde grænser for bevægelse, frihed og afklædthed, navnlig for piger. Den store statusforskel, hvor “livet er for kort til kvindehåndbold!”, som man sagde i 1990’erne, er, trods mange gode eksempler på dygtige fightere i pigesport, uhyre sejlivet.

Bøger og medier

Drengebogen og pigebogen var et sikkert hit i 50’erne med Jan og Puk og alle de andre – længe før begrebet kvindelitteratur blev et faktum i voksenbogen. Unisex-bøgerne var fremme allerede med ’De 5’-bøgerne og har som genre fået en gevaldig renæssance med Harry Potter.

Nutidens computerspil er mest for drenge, ikke fordi der ikke er fremstillet spil for og med piger (Pixeline f.eks.), men fordi drenge spontant vælger at bruge tid på computerspil og netsurfing alene eller i fællesskab med kammeraterne, mens piger trods lige adgang til computere ikke vælger det i samme udstrækning.

Det kunne der forskes mere i – ligesom i de andre emner om arbejde, skolegang, tøj osv. – og hvad er mere oplagt end at udforske sådanne emner sammen med børn?

http://kvindemuseet.dk/udstilling/barndom/

 

 

Musikhuset

Ballet Akademiet - elevforestilling 2019

Dans

Ballet Akademiet opfører med ca. 230 elever en vifte af balletskolens formåen, et bredt spektre af – Klassisk ballet, moderne ballet, jazz og step.

Der er mange komponister i spil, lige fra Tchaikovsky og Mozart til ultra moderne. Et samarbejde med Musikskolen er  indarbejdet her.

Koret LYT vil igen være på scenen denne dag. 

Ballet Akademiet er Talentcenter for Det Kongelige Teaters Balletskole.

Varighed: 2 timer og 50 minutter inkl. pause. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Iben Hutzelsider - Ballet Akademiet

ARoS

Marked i Parken

Børn

Marked i Parken er Aarhus’ hyggelige og kreative pop-up marked i hjertet af centrum. Det er et mangfoldigt, men dog lokalt, samlingspunkt for børnefamilierne, de unge, de gamle og turisterne. Det er en oase midt i byen i et intimt og grønt miljø.

Musikhuset

Marked i Parken

Børn
Vi afventer en beskrivelse af dette arrangement
Musikhuset

AAVF Kids

Børn

Musikhuset bliver fyldt med kormusik

Aarhus Vocal Festival fylder Musikhuset med kor- og a capella-musik fra hele verden.

Op mod 1000 korentusiaster bliver samlet, når Aarhus Vocal Festival løber af stablen i Aarhus 30. maj - 2. juni 2019.

Kig herunder, for et overblik over festivalens program.

Torsdag d. 30/5:

12:00-14:00 AAVF Kids - workshops og koncerter for børn
Filuren, Gratis entré

12:30-14:00 Singularities Ambient Choir
Kammermusiksalen, Gratis entré

14:15-16:00 AAVF Sings workshop
Stående koncert, Foyer Syd, Gratis entré

Fredag d. 31/5:

12:20-13:45 Midday Concerts 
Stående koncert, Foyer Syd, Gratis entré

19:30-22:00 Elements of Vocal Jazz 
Store Sal, Læs mere og find billet

Lørdag d. 1/6:

12:20-13:45 Midday Concerts
Kammermusiksalen, Gratis entré

19:30-22:00 Elements of the North 
Store Sal, Læs mere og find billet

Vil du vide mere? Besøg Aarhus Vocal Festivals hjemmeside.

Arrangør: Musikhuset Aarhus i samarbejde med Aarhus Vocal Festival

 

 

Musikhuset

Aarhus Pride

Børn

Vi ses under regnbuen!
Aarhus Pride er en hyldest til mangfoldigheden i Smilets By.

Aarhus Pride er en kampdag og en festdag for lige rettigheder og muligheder for alle – uanset kønsidentitet eller seksuel orientering. Vi byder alle, der støtter det mål, velkommen til Aarhus Pride.

Se hele dagens program med start på Bispetorv kl. 11 på www.aarhuspride.dk

Fri entré

Arrangør: Muskihuset Aarhus i samarbejde med Aarhus Pride

ARoS

ARoS Familieture

Børn

Spil materialebingo, prøv kræfter med mystiske formindskelsesglas flyv med fortælletæppet eller mød den vildeste Kunst-Kat. ARoS familieture  dykker ned i kunstens underfundige verden på en legende og udfordrende måde, hvor alle i familien kan være med. Deltagelse er gratis efter entré til museet. Tilmelding ikke nødvendig.

Tivoli Friheden

Motor Mille

Børn

Så kom og vær med til at danse og feste!

Oplev et fantastisk show fuld af sang, musik, dans og ballade. 

De seneste år har man i Ramasjang TV kunne møde Motor Mille. Du kender hende måske bedst fra Ramasjang Club, hvor hun elsker at danse eller fra Motor Mille og Børnebanden, der løser svære opgaver. Nu rejser Mille landet rundt med sin boombox for at have det sjovt og alle børn er inviteret!

Sammen med Mille er der mulighed for at træde ind i dansens univers og hygge sig uden at snuble over krav og forventninger. Her er bevægelse forvandlet til leg. Mød Motor Mille og få en dejlig oplevelse. 

 

Den Jyske Opera

Barselsoperatoriet

Børn

Få et lille pusterum i hverdagen, fyldt med sanselige og poetiske oplevelser sammen med dit barn og andre på barsel? Du er velkommen i BarselsOperatoriet med Den Jyske Opera, som vi i anledning af Børnekulturfestivalen har flyttet ind på Børnekulturhuset.

Sammen laver vi musik, sang, leg og bevægelse på måder og i omgivelser, der både stimulerer den voksne og baby, og formen er afslappet og imødekommende.

Alt foregår naturligvis på babyernes præmisser, så der er et

begrænset antal pladser, derfor uddeler vi numre til deltagerne

en halv time før start.

Vi har mulighed for at lave en ekstra workshops onsdag,

hvis der ikke er plads til alle i Operatoriet kl. 10:00. Pladserne

uddeles efter-først til-mølle-princippet (de uddelte numre).

Begrænset antal pladser. Ingen tilmelding

Gratis - bare mød op!

Musikhuset

Sange til Verden

Børn

Aarhus Jazz Orchestra, Aarhus Concert Band & Musiksak fra Hasle Skole fremfører de syv nye Sange til Verden med børnekor fra Hasle Skole & Aarhus Musikskole.

2.000 børn synger koncerter med Aarhus Jazz Orchestra

I juni 2019 kan borgerne i Region Midtjylland glæde sig til et festfyrværkeri af kulturelle oplevelser, når en helt ny festival - GENOPDAG - finder sted på tværs af regionen. Aarhus Jazz Orchestra bidrager til festivalen med projektet Sange til Verden målrettet børn og unge i hele regionen. Projektet kulminerer i uge 23/24, hvor bigbandet spiller kæmpe koncerter i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Skive, Odder og Aarhus sammen med lokale børnekor på 200-500 sangere.

Bæredygtig udvikling i fokus

Projektet Sange til Verden handler om at sætte FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling på dagordenen hos både store og små i hele regionen. Verdensmålene er konkrete bud, der forpligter FN’s medlemslande til at fremme social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred og sikkerhed samt fokusere på bæredygtighed.

Nykomponerede sange til verden

Projektets omdrejningspunkt er 7 helt nykomponerede 'Sange til Verden' skrevet af 9 unge MGK-elever fra Region Midtjylland. Sangene danner grobund for at give børn og unge mulighed for at arbejde med bæredygtig udvikling igennem kunst og kultur. De unge sangskrivere har på hver deres måde forholdt sig eftertænksomt, ironisk eller poetisk til emner som global opvarmning, overforbrug, forurening af verdenshavene og vigtigheden af at give en bæredygtig verden videre til de kommende generationer. Resultatet er 7 meget smukke og forskellige nye 'Sange til Verden’, som Aarhus Jazz Orchestra arrangerer til fuldt bigband.
Sangene danner også afsæt for ”Værksteder med Verdensmål” - en række kunstneriske forløb hen over foråret 2019, hvor børn og unge mellem 3-15 år møder kunstnere og forholder sig kreativt til sangene og til FN’s 17 verdensmål gennem f.eks. billedkunst, dans, skulpturer og animationer. Det er Kulturprinsen i Viborg, der kuraterer værkstederne.
De mange forskellige kunstneriske forløb i kommunerne kulminerer ved en lang række aktiviteter, koncerter og events i forbindelse med Europæisk Kulturregions Festival GENOPDAG i juni måned.
Det er Kulturprinsen i Viborg, der sammen med Aarhus Jazz Orchestra og Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland (BUM) står bag det regionale projekt Sange til Verden, der involverer alle regionens 19 kommuner.
Projektet er støttet af Region Midt og Fonden Aarhus 2017.

Varighed: 1 time
Arrangør: Aarhus Jazz Orchestra, Aarhus Musikskolen og Hasle Skole i samarbejde med Musikhuset.

ARoS

Kunstjagt

Børn

Løser I de tilhørende opgaver og afleverer KunstJagten i cafeen, kvitterer vi med en præmie til alle børn.

Det tager cirka en time.

ARoS

Workshop med afsæt i Verdensmål

Børn

Her kan hele familien sammen kaste sig ud i kreative udfordringer bygget op omkring bæredygtighed, genanvendelighed og samarbejde.

ARoS

Familietur til Verdensmål

Børn

Turen dykker ned i kunstens verden på en legende og udfordrende måde, hvor alle i familien kan være med.

Musikhuset

Børnekulturfestival-Aarhus Musikskole

Børn

Information kommer senere!

Se også www.aarhusmusikskole.dk/kalender/

Fri entré

Arrangør: Musikhuset i samarbejde med Aarhus Musikskole

Den Gamle By

Håndværks- og havedage

Børn

Nyd et professionelt håndværk, og få et godt tip med hjem. Også for børn.

ARoS

ARoS Familieture

Børn

Spil materialebingo, prøv kræfter med mystiske formindskelsesglas flyv med fortælletæppet eller mød den vildeste Kunst-Kat. ARoS familieture  dykker ned i kunstens underfundige verden på en legende og udfordrende måde, hvor alle i familien kan være med. Deltagelse er gratis efter entré til museet. Tilmelding ikke nødvendig.

Moesgaard Museum

Prøv at vandsolde i pinsen

Børn

I en arkæologisk udgravning er fundene ofte gemt i lerklumper, og de kan være svære at se. Derfor bliver jorden taget med hjem til museet og skyllet i en stor si. Det kaldes at vandsolde.

8.-10. juni kan hele familien være med til at vandsolde. Jord fra en rigtig udgravning skylles ren med vand, og små ting fra middelalderen dukker op. Amatørarkæologer fra Østjydske Amatørarkæologer viser, hvordan arbejdet foregår. For de yngste gæster vil der også være skattegravning i sand, hvor de kan finde potteskår som er ca. 2000 år gamle.

10. juni kl. 11.00-16.00 i museets udendørs aktivitetsgård. Udgang fra pauserummet i bronzealderudstillingen.

Det er gratis at deltage ved køb af entrébillet til museet. Børn under 18 år har gratis entré, men skal huske at få udleveret en børnebillet i billetinformationen for at deltage. Der kan lånes regnslag.

 

Læs mere 

 

ARoS

ARoS Familieture

Børn

Spil materialebingo, prøv kræfter med mystiske formindskelsesglas flyv med fortælletæppet eller mød den vildeste Kunst-Kat. ARoS familieture  dykker ned i kunstens underfundige verden på en legende og udfordrende måde, hvor alle i familien kan være med. Deltagelse er gratis efter entré til museet. Tilmelding ikke nødvendig.