PASTA & MENN

X
Godsbanen

PASTA & MENN

Mænd er lidt som pasta, ik?
Med Katapults udvalgte forestilling fra vækstlaget er der i år lagt op til et godt grin og en humoristisk indgangsvinkel til hele datinglivet.

De to medvirkende, Sofie og Karoline, siger:
”Vi har virkelig datet mange mænd i vores søgen efter kærlighed. En dag slog det os, hvor meget mænd minder om pasta. Ligesom mænd findes der uendeligt mange typer pasta. Fusillien er en krøllet fætter, som man ikke helt kan regne ud, mens penne har et lækkert ydre, men er fuldstændig indholdsløse.

Se forestillingen og find måske ud af, hvilken slags pasta, du er mest til, og hvor du helst finder den. På en lille, romantisk italiensk restaurant? Ved hylderne med tørvarer i Netto? Eller måske til en økologisk, underground streetfood festival som ingen har hørt om?

Silkeborg og Stavanger
PASTA & MENN er en selvbiografisk collage, inspireret af Tinder-filosofi og forskellige former for kærlighed. Skiftende monologer giver publikum indblik i både tankerne og tragedierne, når man som kvinde færdes i datingjunglen eller efterlades udslidt på sofaen en søndag aften.

PASTA & MENN vandt Scenekunsthus Aarhus\' pris ved QuongaFest 2018.
__
Gæstespil af Hjernevind // Af Hjernevind// Medvirkende Sofie Ladegaard Jørgensen og Karoline Normann Fløysvik // Støttet af DATS - Dansk Amatør Teater og Scenekunst // Varighed 50 min.

X