RECESSION FESTIVAL På Radar

X
Godsbanen

RECESSION FESTIVAL På Radar

RECESSION FESTIVAL
 

Festivalen løber af stablen på Radar den 24. og 25. August i Aarhus, og der sættes igen i år fokus på de alternative genrer.Om RECession Festival

RECesssion Festival er en tilbagevendende begivenhed i Aarhus. Festivalen kører på 15. År og har siden sin fødsel i 2000 præsenteret århusianerne for navne indenfor alternative genrer, både genrernes absolutte verdensstjerner og upcoming bands. Heriblandt Trentemøller, Marc Almond, Einsturzende Neubauten, Spiritualized, Violent Femmes, The Fall, TOY, Dead Vibrations, Skinny Puppy, De Underjordiske og Lucky Moon mf.

 

Program for fredag:

► MOANING (US, Sub Pop)

RECession er glade for at kunne præsentere L.A post-punk trioen Moaning i Aarhus. Bandet der lige har skrevet kontrakt med Sub Pop Records består af Sean Solomon, Pascal Stevenson og Andrew MacKelvie. Debutalbummet er inspireret af medlemmernes oplevelser med kærlighed og nød, hvilket skaber en lyd der er unik, mørk og oprigtig.

Moaning går fra sentimentale til katastrofale tekster pakket ind i kraftige dronende dansable sange, der trækker referencer til nogle af bandet musikalske helte som New Order, Broadcast og Slowdive. Moaning er et fremad stormende band der for nylig har delt scene med bands som METZ, Preoccupations og The Jesus And Mary Chain.

 

► Blood Child

De unge Thy-drenge tager de musikalske boksehandsker på og deler knockouts ud i form af intens, højtempo og absolut punkrock. Bandets lyd er inspireret af slut 70’ernes punkscene samt 90’ernes alternative rockscene. BLOOD CHILD er et af de seneste bands fra det blomstrende Thy Music Collective og arbejder på nuværende tidspunkt på deres debut-udgivelse, som de vil give en forsmag på til koncerten.

 

► Mono Mono

Duoen mono mono, består af Karoline Elsig og Jakob Franck. Hendes stemme sammenlignes med Björk, og når hun spiller på saxofonen sammen med Jakobs velproduceret beats opstår et unikt lydunivers. mono mono forfører deres publikum live, hvor de sender publikum til et drømmeunivers med deres dynamiske lydbillede, der er dekoreret med en blanding af elektroniske lyde, beroligende vokaler og hypnotiske saxofoner.

Bandet udgav 8. juni Ep’en ‘Natural’ og de første to singler Rumors og Feel er blevet taget godt imod. Det internationale musik magasin JaJaJa Music har dem på deres top 5 over danske lovende artister i 2018.

Program for lørdag:

Flere navne tilføjes løbende...

RECession Festival er en to dages event.

 
Early bird dags billetter til 100 kr. indtil 6. juli. Herefter 130 kr. i forsalg.
Early bird partout billetter til 160 kr. indtil 6. juli. Herefter 200 kr. i forsalg.
 

Alle priser er inkl. gebyr.

Der sælges billetter ved Radars indgang når dørene åbner, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg.

Festivalen støttes af: Tuborg Fondet og LaserTryk m.fl.

X