Solistkoncert - Kirsten Voss Petersen, sang

X
Musikhuset

Solistkoncert - Kirsten Voss Petersen, sang

Klassisk og opera

Koncerten er gratis men kræver billet og gyldigt Coronapas

Book billet her: https://billet.musikhusetaarhus.dk/da/specialoffer/ksp6o3i5pk3ss

Til denne koncert dykkes der ned i den tidløse menneskelige længsel.

Koncerten består af 2 dele, en opførsel af Wagners "Wesendonck lieder", en cyklus der kom til verden imellem Richard Wagner og Mathilde Wesendonck, der begge var gift til anden side, men menes at have haft en affære med hinanden. Noget af musikken brugte Wagner som forstudier til Tristan og Isolde, en opera hvor musen til den episke kærlighedshistorie var Mathilde Wesendonck.

Sammen med denne cyklus præsenteres et nyt værk, "4 sange om sex" af komponist Magnus Plejdrup og digter Julia Frøberg. Værket er blevet skabt til at skulle stå ved siden af Wesendonck liederne, som et mere direkte statement om hvad det vil sige at længes og elske i dag.

Ved flyglet sidder Maren Marie Tange og koncerten foregår i Lille Sal og har gratis adgang, men billet skal bestilles på forhånd og coronapas skal kunne fremvises ved billettjek.

X