Stemmer bygger bro: Østjysk Kammerkor

X
ARoS

Stemmer bygger bro: Østjysk Kammerkor

Koncert

Østjysk Kammerkor blev stiftet i 2015, og består af 26 sangere fra Aarhus og omegn. Det er rutinerede sangere med solid baggrund i diverse aarhusianske kor, som de enten har været eller stadig er medlem af. Den 2. april 2017 havde koret en vellykket debutkoncert i Skæring kirke, og det er fremdeles efterspurgt til koncerter i tiden fremover. Østjysk Kammerkor synger et bredt a cappella repertoire, der spænder fra romantikken til nyere tid. På korets program finder man navne som Mendelssohn, Rheinberger og Grieg, og fra nyere tid Carl Nielsen, Morten Lauridsen, Knut Nystedt og Michael Bojesen. På repertoiret findes også danske salmer og sange, tilpasset årstiderne og højtiderne. Korets dirigent, Erling Lindgren, bidrager også med såvel korarrangementer som egne kompositioner. Koncerten er gratis og finder sted på ARoS Torvet.

X