Stemmer bygger bro: Naura og Akademisk Kor

X
ARoS

Stemmer bygger bro: Naura og Akademisk Kor

Koncert

Naura er et rytmisk a cappellakor fra Aarhus. Under ledelse af korets nye dirigent, Nanna Lærke Petersen, forenes 21 sangere i 8-stemmige arrangementer – tilsat human beatbox. Koret har et alsidigt repertoire, som altid fokuserer på den rene nordiske lyd, og med Nauras klare vision for musikken søger de altid at udfordre sig selv i nye spændende projekter og samarbejder. Koret har optrådt i både ind- og udland og har markeret sig som stærke repræsentanter for den nordiske korsang. Akademisk Kor Århus blev dannet i 1985 og dirigeres i dag af Jonas Rasmussen. Koret består af 30 sangere i alderen 20-35 år med tilknytning til musiklivet omkring Aarhus Universtiet og Det Jyske Musikkonservatorium. Koncerten er gratis og findet sted på ARoS Torvet.

X