Stig Rossen – Kys rutinen

X
Tivoli Friheden

Stig Rossen – Kys rutinen

Foredrag

En herlig og livsbekræftende foredragsaften med Stig Rossen!

Efter at have spillet Jean Valjean i Les Misérables i en periode på næsten 25 år, ved Stig Rossen, hvor vigtigt det er, at du hele tiden kysser rutinen og ser nye muligheder i det, du laver. Det er vigtigt at gå til enhver opgave i livet med fornyet energi og undgå automatpilot. Med afsæt i sine egne erfaringer fra teaterverdenen, vil Stig bl.a. fortælle, hvordan han hele tiden fornyer sig.

Stig Rossen giver med udgangspunkt i egne oplevelser, heriblandt over 1.500 opførelser af Les Misérables, et indblik bag tæppet i både musical- og teaterverdenen. Og samtidig giver han også sit bud på, hvordan du håndterer gentagelsen og undgår, at den daglige rutine på scenen og i livet bliver triviel og forudsigelig

Om Stig Rossen

Stig Rossen er skuespilleruddannet fra The Guildhall School of Music and Drama, London, i 1990. Efter en storslået international karriere vendte Stig Rossen i 2000 tilbage til Danmark. Efter et liv nærmest synonymt med Les Misérables er karrieren nu fokuseret på koncerter og seriøse teaterroller. Ikke mindst Stig Rossens julekoncerter er populære landet over, og senest har Stig også medvirket i Odense Teaters store musical Leonora Christina.

Aftenen er arrangeret i tæt samarbejde med High Performance Institute. www.highperformance.dk

Vi garanterer en underholdende aften fyldt med anekdoter fra en lang karriere og med Stigs gode råd til at kysse rutinen!

X