Udstilling: Indigo

X
Godsbanen

Udstilling: Indigo

Fascinationen af den indigo farves intensitet og udstråling og af akvarelfarvens flydende natur er basis for disse værker. De flydende pigmenter, der blander sig med vandet og bevæger sig, mens jeg forsøger at finde balancen mellem det alt for flydende og det stivnede. Mellem den udvandede farve, den helt mørke uigennemtrængelige indigo og alle nuancerne midt imellem.

For at skabe direkte kontakt med billederne og den indigo farve, er akvarellerne ikke indrammede, men vises som de er uden glas foran.

På udstillingen kan du gratis udvælge dig et lille udsnit af et større indigo billede og tage det med hjem (så længe lager haves).

Fernisering fredag d.1.2 kl.15-18

Kontakt og mere information: www.anjachristensen.dk

Adresse: Mellemrummet, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus - brug indgang 3F

X