Udstilling om dyr og mennesker

X
Moesgaard Museum

Udstilling om dyr og mennesker

Udstilling

Vi, dyrene

Siden tidernes morgen har dyr og mennesker levet side om side. Dyr er blevet jaget, tæmmet, frygtet, afskyet og elsket. De findes overalt i vores dagligdag - også steder hvor vi ikke kan se dem. Historier og fortællinger om dyrenes verden går i arv, hvor en fjer hurtigt bliver fem høns. Dyrene lever i vores sprog og i måderne vi udtrykker os selv på. Men hvordan relaterer vi os egentligt til dyr?

Tirsdag 25. juni åbner Moesgaard Museum den årlige studieudstilling, som er lavet af bachelorstuderende fra antroplogistudiet på Aarhus Universitet. I udstillingen Vi, dyrene – Menneske/Dyr relationer vil de studerende udfolde seks bud på, hvordan man kan forstå relationen mellem mennesker og dyr.  De har undersøgt, hvordan mennesker forholder sig til nogle af de dyr, som vi omgiver os med i Danmark.

Med udstillingen ønsker de studerende at skabe en refleksion over, at mennesker kun eksisterer i kraft af andre arter. Dette forhold vil komme tilsyne i seks meget forskellige mini-udstillinger, der hver især bidrager til en samlet fortælling om, hvordan menneske-, og dyreliv hænger sammen.

Udstillingen Vi, dyrene, kan ses i Moesgaard Museums udstillingslaboratorium frem til 1. september.

X