Udstillinger i Aarhus

Aarhus bugner af smukke, udfordrende og tankevækkende udstillinger, der alle har en historie at fortælle. På Kulturportalen kan du let få et overblik over de største udstillinger på en lang række af Aarhus’ kunsthuse og museer såsom ARoS, Moesgaard, Den Gamle By og Kunsthal Aarhus. Hvert sted præsenterer hele tiden nye udstillinger fra ind- og udland, der udfordrer dit syn på, hvad kunsten kan. Med deres permanente udstillinger som et fast holdepunkt, kan du gang på gang vende tilbage og danne en ny fortolkning af de særlige værker. Har du lyst til at udvide din forståelse og fortolkning af kunsten udbyder flere af stederne rundvisninger og talks, hvor du kan komme helt tæt på og høre om tankerne bag. Finder du en udstilling, der vækker din interesse, kan du markere den som favorit og nemt finde den igen under ’mine favoritter’. Du kan derudover klikke ’gå til køb’ for at gå direkte til billetkøb hos det enkelte museum eller kunsthus for at sikre en billet med det samme. Ud over udstillinger kan du på Kulturportalen få et overblik over koncerter, teaterforestillinger, foredrag, comedyshows og familieoplevelser.

Den Gamle By

Nyd sommeren i Den Gamle By

Børn

Tag på tidsrejse og se, hvordan danskerne har levet fra gamle tider og frem til i dag. Nyd sommeren i de hyggelige gader, hvor du møder tjenestefolk og gårdskarle – og besøg bagerjomfruen eller isenkræmmeren i vores historiske butikker. Besøg Festpladsens Grill og forkæl dig selv med forskellige lækre grillretter.

ARoS

Tomorrow is the Question

Udstilling

De spørgsmål, som vi stiller i dag, er med til at forme dagen i morgen. Tomorrow is the Question sætter fokus på vores fælles fremtid. En gruppeudstilling af international samtidskunst, der appellerer til at reflektere over og diskutere nutidens og fremtidens udfordringer.

Den Gamle By

Pop-up-udstilling: Plakaten swinger Aarhus Jazz Festival fylder 30 år

Udstilling

I år kan Aarhus Jazz Festival fejre sin 30-års fødselsdag. Kom og oplev et stort udvalg af de pulserende festivalplakater.

Kvindemuseet

Køn Redelighed

Udstilling

Hvad betyder køn i vores samfund? Hvorfor leger jeg med biler og ikke dukker? Hvad betyder det at være transkønnet? Hvad er normalt? Hvad er ’hen’? Hvordan har jeg det med min krop? Hvad er ligestilling? Har vi ligestilling? Hvad betyder det egentlig, om jeg er født som dreng – eller om jeg er født som pige? HAR DET BETYDNING?

Debatten om kønnenes rettigheder og muligheder er levende i mediebilledet som aldrig før. Selvom vi er nået langt, hvad angår ligestilling, er køn stadig et aktuelt parameter i vores adfærd. Opfattelsen af, hvad, hvordan, hvor lidt eller hvor meget køn betyder i vores samfund er ikke ligegyldig – hverken for samfundet eller for det enkelte menneske. Det betyder noget, hvordan vi anskuer kønsmæssige forskelligheder, det betyder noget, hvordan vi taler (eller ikke taler) om køn – og vores køn betyder noget for vores handlingsmønstre, vores selvopfattelse og for den måde, hvorpå vi hver især bliver mødt af verden. Derfor er en viden om kønnets betydning og en bevidsthed om, hvordan vi retorisk behandler emnet vigtigt for hvert enkelt menneskes selvbevidsthed, livskvalitet, ja endda sundhed.

I 2016 fik Kvindemuseet i Danmark nyt ansvarsområde. Museets emnemæssige ansvarsområde er fremover kønnenes kulturhistorie. Museets fokusområder er kønskultur historisk og aktuelt med afsæt i kvindehistorie, herunder ændringer i kønnenes vilkår og relationer over tid samt diversitet i livsvilkår på tværs af køn, seksuel orientering, androgynitet og etnicitet.

Gennem en historisk tidslinje og temaerne arbejde, humor, krop, arv, politik, verden, kunst og aktivisme fortælles kønnenes kulturhistorie. Udstillingen vil ændre sig over tid, når publikum bidrager med viden, genstande, fortællinger med mere. I udstillingens Digitale verdenskort kan publikum for eksempel både få indblik i, hvordan det ser ud med ligestillingen uden for Danmark og bidrage med egne fortællinger og betragtninger om køn og verden.

Ligesom kvinders position i samfundet har ændret sig fundamentalt gennem de sidste årtier, har mændenes det også. Kulturarven hviler sine steder på gamle opdelinger mellem køn og roller, mens nutiden forventer friere udfoldelse af alle køn. Dette udstillingskoncept tager udfordringen op: vi vil involvere alle på tværs af køn. Dette får direkte betydning for udvælgelse af genstande, debatemner og events i tilknytning til udstillingen. 

Der er mange fortolkninger af vores fælles historie – ingen har patent på sandheden. En udstilling om kønnets betydning er derfor også et blik på vores normer. Målet er at øge bevidstheden om kønnets betydning og at sikre, at idealer om kønnenes lige muligheder, om menneskerettigheder og om demokrati ikke tages for givet.

ARoS

Art & Porn

Udstilling

I anledningen af 50-året for billedpornografiens frigivelse i Danmark i 1969 præsenterer ARoS og Kunsthal Charlottenborg i et samarbejde gruppeudstillingen Art & Porn. Udstillingen sætter fokus på, hvordan det har påvirket kunsten at lovgivningen om pornografi blev ændret. Hvad betyder det, når man fra den ene dag til den anden rykker grænsen for, hvad man som borger kan opleve i det offentlige rum?

Kvindemuseet

Drengenes og pigernes historier

Børn

Permanent udstilling

Om børn – for både børn og voksne.

Udstillingen bygger på en række konkrete børns liv og omhandler temaer som familie, skole, børnearbejde og leg samt forskelle på piger og drenge.

I udstillingen følger man børnene rundt blandt deres genstande, og det er med til at tegne billedet af de forskellige børns liv og vilkår. Den store forandring, der er sket med barndommen i almindelighed og med forventninger til piger og drenge i særdeleshed, formidles gennem udstillingen ved at gøre historiske genstande og kildemateriale tilgængeligt specielt for børn.

Temaer i udstillingen:

Familiestørrelse og børnedødelighed

Mange børn voksede op i store søskendeflokke og det til trods for, at mange børn ikke en gang blev ét år – indtil for 100 år siden var børnedødeligheden i Danmark, som i det meste af Europa, på ca. 20 % i det første leveår især byerne, men noget lavere på landet. Det var ikke sjældent, at mødre døde i barselssengen, og mange flere børn end i dag voksede op uden deres egen mor. Døden var en nærværende del af livet, og overtro og ydmyghed over for skæbnen var ledetråde for mange handlinger. På en del malede familiebilleder fra 1700-tallet er børnene afbildet med døtrene på den ene side og sønnerne på den anden side af forældrene, og de døde søskende i hvide klæder svævende over søskendeflokken.

Børnearbejde på landet og i den tidlige industrialisering

Børn var munde, der skulle mættes, men også hænder, der kunne arbejde, så i de fleste hjem hjalp børn til fra treårsalderen. Mange børn blev (indtil for 60-70 år siden) sendt ud at tjene før 10-års alderen som vogter- eller stalddrenge og som hjælpepiger i køkkenet. I byerne fik de småjobs på fabrikkerne, og derudover kunne smådrengene tjene som bude for håndværkerne og småpigerne som hushjælp. I 14-års alderen kom stort set alle børn, som ikke tilhørte de rigeste lag, ud at tjene, pigerne som tjenestepiger, drengene som karle eller unge lærlinge. I pigernes fritid vævede, syede og broderede de klæder og linned – men hvad lavede drengene om aftenen i deres sparsomme fritid, mens pigerne strikkede og broderede?

Skolegang og børneinstitutioner

Tilbud om skolegang for drenge var udviklet længe før, det blev almindeligt at tilbyde skolegang til piger. Rundt om i de større byer blev der bygget katedralskoler for drenge, og flere klostre havde drengeskoler, mens kun få havde også undervisning for piger. Med loven om almindelig skolegang fra 1814 blev der skole for både drenge og piger i alderen syv til fjorten år. Dog forblev skævvridningen, da drenge fik adgang til overbygningerne, og først i 1903 blev der også adgang for piger på de offentlige gymnasier.

Omkring år 1900 blev der åbnet børneasyler til dagpasning af arbejderklassens enlige eller gifte mødres børn, når hun gik på arbejde – det blev forløberne for børnehaver og vuggestuer. Samtidig blev der grundlagt en række opdragelsesanstalter for store børn, som ikke opførte sig ordentligt, og forvaringshjem for børn, som var handicappede, åndssvage eller på anden vis sære og vanskelige at have i hjemmene.

I Sverige erklærede pædagog og forfatter, Ellen Key, 1900-tallet som barndommens århundrede. Dette varslede en helt ny børnepædagogik, som tog udgangspunkt i børns behov og afløste tidligere tiders tro på, at fornuft kunne bankes ind i børn.

Leg og legetøj
’Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke: fire alen merino til en vinterfrakke’ eller ’Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger – hvad du ønsker, skal du få’. Der er flere eksempler på forskel mellem pigerne og drengene i den stadig udbredte og sungne julesang. Hvad børn fik, og hvad børn legede med i de øverste lag af samfundet, afspejlede de to køn. Piger var til flid og hjemlige sysler med dukker og tekstiler og senere hjemmets indretning og opretholdelse, mens drengene var til soldaterliv, samfundsliv og udadrettet aktivitet. Blandt almue og i byproletariatet var legetøjet mere enkelt – men også her afspejler det de to hovedspor: dukker og omsorg til pigerne, soldater og action til drengene.

I nutiden, hvor det er god tone at behandle drenge og piger ens og forvente det samme af dem, er legetøjet stadigvæk ekstremt kønsopdelt.

Klæder, krop og sport

Små drenge og små piger var i mange år klædt ens og lignede små piger – i de højere samfundslag med hvide kraver og kjoleskørter, og mange af dem også med lange krøller. Alle i søskendeflokken kunne arve og bruge det samme tøj.

Da det blev almindeligt at købe fabriksfremstillet tøj til spædbørn frem for at fremstille det selv, blev det almindeligt med lyseblåt tøj til drenge og lyserødt til piger. Klædedragtens markering af de to køn har efter fire-femårsalderen været markant så langt tilbage, som vi har billeder af børn, med drenge klædt i bukser og piger i skørter. Der var en kort ’historisk pause’ i påklædning efter køn i 1970erne, hvor alle små børn var klædt som drenge med overalls. Nu er de røde og lyse pigefarver side om side med de mørke og blå drengefarver vendt tilbage med fornyet understregning af kønskarakteren.

Pige og drengeidræt har altid været kønsopdelt – historisk har der været tale om at overvinde grænser for bevægelse, frihed og afklædthed, navnlig for piger. Den store statusforskel, hvor “livet er for kort til kvindehåndbold!”, som man sagde i 1990’erne, er, trods mange gode eksempler på dygtige fightere i pigesport, uhyre sejlivet.

Bøger og medier

Drengebogen og pigebogen var et sikkert hit i 50’erne med Jan og Puk og alle de andre – længe før begrebet kvindelitteratur blev et faktum i voksenbogen. Unisex-bøgerne var fremme allerede med ’De 5’-bøgerne og har som genre fået en gevaldig renæssance med Harry Potter.

Nutidens computerspil er mest for drenge, ikke fordi der ikke er fremstillet spil for og med piger (Pixeline f.eks.), men fordi drenge spontant vælger at bruge tid på computerspil og netsurfing alene eller i fællesskab med kammeraterne, mens piger trods lige adgang til computere ikke vælger det i samme udstrækning.

Det kunne der forskes mere i – ligesom i de andre emner om arbejde, skolegang, tøj osv. – og hvad er mere oplagt end at udforske sådanne emner sammen med børn?

http://kvindemuseet.dk/udstilling/barndom/

 

 

Kvindemuseet

Seksualundervisning gennem tiden

Udstilling

Udstilling om seksualundervisning på Kvindemuseet

Skal skolen oplyse eleverne om kønslivets mysterier? Hvis ja – hvilke emner skal berøres, og på hvilken måde? Disse spørgsmål har været til debat siden starten af 1900-tallet.

I udstillingen ”Seksualundervisning gennem tiden” kan du gå på opdagelse i seksualundervisningens indhold og metoder gennem 200 år. Udstillingen benyttes også til seksualundervisning. På Kvindemuseet går vi i dialog med børn og unge om normer, grænser og rettigheder for køn, krop og seksualitet.

Hvilke kompetencer skal nutidens børn og unge have, når det handler om køn, krop og seksualitet? Og hvordan var din egen seksualundervisning? Del dine tanker i udstillingen.

Kvindemuseet

Inde – Ude – Væk

Udstilling

Inde – Ude – Væk

24. juni - 26. august 2019

BLUE TIT er en kunstnergruppe som skaber performative, kropsbaserede film. De har hjemme i København og består af Pernille Koch, Amia Miang og Helle Pagter.

I perioden 2011-2019 har BLUE TIT arbejdet på Inde – Ude – Væk en filmisk trilogi om narcissisme, frigørelse og død. Hver af trilogiens film undersøger en fase i kvindelivet, og altid med kroppen som udgangspunkt.

Trilogien præsenteres på Kvindemuseet i sin helhed og består af filmene:

look see me, 16 min, 2012

To kvinder venter på at livet skal finde dem. Mens de venter, får de tiden til at gå.

Fordi vi også er alt det vi har mistet, 16 min, 2015

To kvinder er langt ude i skoven. De har ikke noget tøj på. Og de har ingen planer om at tage det på igen. Nogensinde.

Onde ånder har ingen Krop, 23 min, 2019

En klaustrofobisk, kropsbevidst undersøgelse af det uerkendelige.

http://kvindemuseet.dk/udstilling/inde-ude-vaek/

Moesgaard Museum

Studerende åbner udstilling om dyr og mennesker

Udstilling

Vi, dyrene

Siden tidernes morgen har dyr og mennesker levet side om side. Dyr er blevet jaget, tæmmet, frygtet, afskyet og elsket. De findes overalt i vores dagligdag - også steder hvor vi ikke kan se dem. Historier og fortællinger om dyrenes verden går i arv, hvor en fjer hurtigt bliver fem høns. Dyrene lever i vores sprog og i måderne vi udtrykker os selv på. Men hvordan relaterer vi os egentligt til dyr?

Tirsdag 25. juni åbner Moesgaard Museum den årlige studieudstilling, som er lavet af bachelorstuderende fra antroplogistudiet på Aarhus Universitet. I udstillingen Vi, dyrene – Menneske/Dyr relationer vil de studerende udfolde seks bud på, hvordan man kan forstå relationen mellem mennesker og dyr.  De har undersøgt, hvordan mennesker forholder sig til nogle af de dyr, som vi omgiver os med i Danmark.

Med udstillingen ønsker de studerende at skabe en refleksion over, at mennesker kun eksisterer i kraft af andre arter. Dette forhold vil komme tilsyne i seks meget forskellige mini-udstillinger, der hver især bidrager til en samlet fortælling om, hvordan menneske-, og dyreliv hænger sammen.

Udstillingen Vi, dyrene, kan ses i Moesgaard Museums udstillingslaboratorium frem til 1. september.

ARoS

Drømmen om Danmark

Udstilling

Med 70 værker fra ARoS’ samling fra den nationalromantiske periode stiller udstillingen spørgsmålet: Hvad er typisk dansk?

Den Gamle By

Smykkeskrinet

Udstilling

Intet andet sted i verden kan man som museumsgæst se en så unik og helstøbt samling af klassiske, danske smykker fra det 20. århundrede som i Den Gamle Bys nye udstilling.

Smykkeskrinet viser 1000 danske smykker af sølv og enkelte af guld fra perioden 1900-2000. Øreringe, halskæder, armbånd, fingerringe, brocher, hattenåle, knapper og skospænder. Alle smykker er små kunstværker, der tydeligt viser forskellige perioders stilistiske kendetegn, samt hvilke smykker, der var på mode i tiden.

Den Gamle By

Aarhus Fortæller

Udstilling

Velkommen til en tidsrejse i 1200 års historie.

Aarhus Fortæller er den første samlede museumsfortælling om byens historie fra vikingetid til nutid. Udstillingen er en permanent installation på 800 kvadratmeter, der ligger under jorden i Den Gamle Bys kvarter fra 1974.

Tidsrejsen begynder, da Aarhus opstod i vikingetiden som en af de første byer i Danmark. En kronologisk tur fører dig herefter op gennem 1200 års historie til nutiden, hvor Aarhus tæller flere end 335.000 indbyggere. Hele historien er med, men fokus ligger på de seneste 150 års historie, hvor byen for alvor udviklede de træk, der har gjort Aarhus til Aarhus.

Historierne udfoldes blandt andet gennem konkrete miljøer, filmiske effekter, animationer, spil, aktiviteter og fordybelseszoner.

Kvindemuseet

Overgange // Transitions

Foredrag

Overgange // Transitions

10. maj 2019 – 29. september 2019

Kvindemuseet skaber sammen med en række fagpersoner og kunstnere en tværfaglig kvindelivsfestival og kunstudstilling om køn, krop og kvindelige overgange. 

Fernisering og festival løbet af stabelen den 10., 11. og 12 maj 2019 på Kvindemuseet.

Kvinders liv er fyldt af overgange, som for eksempel kønsmodning, graviditet, fødsler og overgangsalder: Faser der kan udvikle og give indsigt – eller som blot skal gennemleves. Hvad karakteriserer kvindelivet i 2019, hvor er vi på vej hen, og hvor bevæger vi os fra?

Projektet Overgange//Transitions vil undersøge og formidle kvindelivets mange overgange ved hjælp af billedkunst, foredrag, paneldiskussioner, og performances. Udgangspunktet er ikke modsætninger til for eksempel mænd eller særlige teoretiske forståelser, men et forsøg på at omfavne kvindelivet anno 2019 og at skabe en inddragende og dialogskabende tilgang, hvori publikum af alle aldre og alle køn er velkomne. Det er ambitionen at tale ind i kønsdebatten ud fra et overvejende kvindeligt perspektiv og derigennem skabe identifikation og refleksion over vor fælles kulturarv og de forventninger, der hviler på individet ift køn.

Projektet er anden del af en programsatsning på Kvindemuseet i 2019 med fokus på 1: mænd, 2: kvinder og 3: queers.

Oplægsholdere og kunstnere

  • Anita Hansen Engdahl, teolog
  • Anne Løkke, professor i dansk social-, kultur- og sundhedshistorie, Saxo Instituttet

 

  • Anne-Lise Marstrand Jørgensen, forfatter
  • Annemette Lykkebo, overlæge, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Kolding Sygehus
  • Dorte Toudal Viftrup, religionspsykolog, ph.d.

 

  • Gerd Laugesen, forfatter og journalist
  • Hanne Dam, forfatter og journalist
  • Hanne Pahuus, fhv. sognepræst, samtale – og arbejdsvejleder
  • Hanne Vibeke Holst, forfatter og journalist
  • Kamilla Wargo Brekling, instruktør og manuskriptforfatter
  • Maia Kahlke Lorenzen, tech-aktivist, konsulent og underviser i digital sikkerhed og forståelse
  • Nina Smith, professor i økonomi
  • Pia Fris Laneth, forfatter og journalist
  • Ursula Andkjær Olsen, forfatter og digter
  • Banaan Al Nasser
  • Camilla Reyman
  • Elisabeth Toubro
  • Jeanette Land Schou
  • Lilibeth Cuenca Rasmussen
  • Maria Wæhrens
  • Mette Kit Jensen
  • Molly Haslund
  • Nanna Lysholt Hansen
  • Rikke Benborg
  • Sophie Dupont
  • Sophie Hjerl
  • Stense Andrea Lind-Valden
  • Ursula Reuter Christiansen
  • Molly Haslund i samarbjede med Lærke Posselt

 

Projektgruppe:

  • Lotte Hvas, speciallæge
  • Christina Prinds, jordemoder
  • Therese Strand Kudajewski, sognepræst
  • Sophie Hjerl, billedkunstner og kurator
  • Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør på Kvindemuseet

http://kvindemuseet.dk/udstilling/overgange-transitions/

ARoS

Udstillingsintroduktion kl. 15.00 og 15.30: Tomorrow is the question

Foredrag

Brug din søndag på ARoS og få en introduktion til en af de aktulle udstillinger. Introduktionerne er gratis efter betalt entré og helt gratis for medlemmer af ARoS. Du behøver ikke at tilmelde dig i forvejen. Henvend dig blot i Informationen, når du ankommer til museet. Introduktionerne varer ca. 20 minutter og starter henholdvis kl. 15.00 og 15.30 hver søndag (det er den samme introduktion, der afholdes begge gange).

ARoS

Udstillingsintroduktion kl. 15.00 og 15.30: Art & Porn

Foredrag

Brug din søndag på ARoS og få en introduktion til en af de aktulle udstillinger. Introduktionerne er gratis efter betalt entré og helt gratis for medlemmer af ARoS. Du behøver ikke at tilmelde dig i forvejen. Henvend dig blot i Informationen, når du ankommer til museet. Introduktionerne varer ca. 20 minutter og starter henholdvis kl. 15.00 og 15.30 hver søndag (det er den samme introduktion, der afholdes begge gange).

ARoS

Kunst & Yoga på ARoS: Tagterrassen

Foredrag

Vi gentager succesen og inviterer igen til sommer-yoga på ARoS' tagterrasse. Kom og vær med til Yoga i regnbuens farvefulde skær, når yogainstruktør Zanne Kilden byder på udendørs yoga, hvor du får styrket krop og sjæl i unikke omgivelser.  Arrangementet henvender sig til både nybegyndere og øvede over 15 år. Medbring egen yogamåtte, et tæppe og tøj du kan bevæge dig i tilpasset vejret. I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet indendørs. Varighed: ca. 90 minutter. Vi mødes på tagterrassen. Pris: 130,-/ Medlemmer af ARoS: 80,-

ARoS

Kunst & Yoga på ARoS: Human Nature

Foredrag

Kom og vær med til Kunst & Yoga på ARoS. I samarbejde med yogastudiet 'Zanne Kilden Yoga' på har vi lavet en række unikke kunst- og yoga-arrangementer. Vi mødes i galleriet ”Human Nature” på niveau 8, hvor kunstformidler Birgit Pedersen vil stille ind på værket ”Parti ved Vejle Fjord” af Vilhelm Kyhn. Efter en værksintroduktion på ca. 15 min. vil yogalærer Zanne Kilden byde på yoga i galleriet af 1 times varighed.  Varighed: ca. 75 minutter. Pris: 130,- Medlemmer af ARoS: 80,-

ARoS

Kunst & Yoga på ARoS: Tagterrassen

Foredrag

Vi gentager succesen og inviterer igen til sommer-yoga på ARoS' tagterrasse. Kom og vær med til Yoga i regnbuens farvefulde skær, når yogainstruktør Zanne Kilden byder på udendørs yoga, hvor du får styrket krop og sjæl i unikke omgivelser.  Arrangementet henvender sig til både nybegyndere og øvede over 15 år. Medbring egen yogamåtte, et tæppe og tøj du kan bevæge dig i tilpasset vejret. I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet indendørs. Varighed: ca. 90 minutter. Vi mødes på tagterrassen. Pris: 130,-/ Medlemmer af ARoS: 80,-

ARoS

Douglas Gordon: In my Shadow

Udstilling

Den skotske kunstner Douglas Gordon (f. 1966) er en af nyere tids vigtigste videokunstnere. Udstillingen på ARoS, der er den hidtil største præsentation af Douglas Gordons værker i Europa, viser et bredt udsnit af kunstnerens mest markante værker.