Udstillinger i Aarhus

Aarhus bugner af smukke, udfordrende og tankevækkende udstillinger, der alle har en historie at fortælle. På Kulturportalen kan du let få et overblik over de største udstillinger på en lang række af Aarhus’ kunsthuse og museer såsom ARoS, Moesgaard, Den Gamle By og Kunsthal Aarhus. Hvert sted præsenterer hele tiden nye udstillinger fra ind- og udland, der udfordrer dit syn på, hvad kunsten kan. Med deres permanente udstillinger som et fast holdepunkt, kan du gang på gang vende tilbage og danne en ny fortolkning af de særlige værker. Har du lyst til at udvide din forståelse og fortolkning af kunsten udbyder flere af stederne rundvisninger og talks, hvor du kan komme helt tæt på og høre om tankerne bag. Finder du en udstilling, der vækker din interesse, kan du markere den som favorit og nemt finde den igen under ’mine favoritter’. Du kan derudover klikke ’gå til køb’ for at gå direkte til billetkøb hos det enkelte museum eller kunsthus for at sikre en billet med det samme. Ud over udstillinger kan du på Kulturportalen få et overblik over koncerter, teaterforestillinger, foredrag, comedyshows og familieoplevelser.

Kvindemuseet

Køn Redelighed

Udstilling

Hvad betyder køn i vores samfund? Hvorfor leger jeg med biler og ikke dukker? Hvad betyder det at være transkønnet? Hvad er normalt? Hvad er ’hen’? Hvordan har jeg det med min krop? Hvad er ligestilling? Har vi ligestilling? Hvad betyder det egentlig, om jeg er født som dreng – eller om jeg er født som pige? HAR DET BETYDNING?

Debatten om kønnenes rettigheder og muligheder er levende i mediebilledet som aldrig før. Selvom vi er nået langt, hvad angår ligestilling, er køn stadig et aktuelt parameter i vores adfærd. Opfattelsen af, hvad, hvordan, hvor lidt eller hvor meget køn betyder i vores samfund er ikke ligegyldig – hverken for samfundet eller for det enkelte menneske. Det betyder noget, hvordan vi anskuer kønsmæssige forskelligheder, det betyder noget, hvordan vi taler (eller ikke taler) om køn – og vores køn betyder noget for vores handlingsmønstre, vores selvopfattelse og for den måde, hvorpå vi hver især bliver mødt af verden. Derfor er en viden om kønnets betydning og en bevidsthed om, hvordan vi retorisk behandler emnet vigtigt for hvert enkelt menneskes selvbevidsthed, livskvalitet, ja endda sundhed.

I 2016 fik Kvindemuseet i Danmark nyt ansvarsområde. Museets emnemæssige ansvarsområde er fremover kønnenes kulturhistorie. Museets fokusområder er kønskultur historisk og aktuelt med afsæt i kvindehistorie, herunder ændringer i kønnenes vilkår og relationer over tid samt diversitet i livsvilkår på tværs af køn, seksuel orientering, androgynitet og etnicitet.

Gennem en historisk tidslinje og temaerne arbejde, humor, krop, arv, politik, verden, kunst og aktivisme fortælles kønnenes kulturhistorie. Udstillingen vil ændre sig over tid, når publikum bidrager med viden, genstande, fortællinger med mere. I udstillingens Digitale verdenskort kan publikum for eksempel både få indblik i, hvordan det ser ud med ligestillingen uden for Danmark og bidrage med egne fortællinger og betragtninger om køn og verden.

Ligesom kvinders position i samfundet har ændret sig fundamentalt gennem de sidste årtier, har mændenes det også. Kulturarven hviler sine steder på gamle opdelinger mellem køn og roller, mens nutiden forventer friere udfoldelse af alle køn. Dette udstillingskoncept tager udfordringen op: vi vil involvere alle på tværs af køn. Dette får direkte betydning for udvælgelse af genstande, debatemner og events i tilknytning til udstillingen. 

Der er mange fortolkninger af vores fælles historie – ingen har patent på sandheden. En udstilling om kønnets betydning er derfor også et blik på vores normer. Målet er at øge bevidstheden om kønnets betydning og at sikre, at idealer om kønnenes lige muligheder, om menneskerettigheder og om demokrati ikke tages for givet.

Kvindemuseet

Drengenes og pigernes historier

Børn

Permanent udstilling

Om børn – for både børn og voksne.

Udstillingen bygger på en række konkrete børns liv og omhandler temaer som familie, skole, børnearbejde og leg samt forskelle på piger og drenge.

I udstillingen følger man børnene rundt blandt deres genstande, og det er med til at tegne billedet af de forskellige børns liv og vilkår. Den store forandring, der er sket med barndommen i almindelighed og med forventninger til piger og drenge i særdeleshed, formidles gennem udstillingen ved at gøre historiske genstande og kildemateriale tilgængeligt specielt for børn.

Temaer i udstillingen:

Familiestørrelse og børnedødelighed

Mange børn voksede op i store søskendeflokke og det til trods for, at mange børn ikke en gang blev ét år – indtil for 100 år siden var børnedødeligheden i Danmark, som i det meste af Europa, på ca. 20 % i det første leveår især byerne, men noget lavere på landet. Det var ikke sjældent, at mødre døde i barselssengen, og mange flere børn end i dag voksede op uden deres egen mor. Døden var en nærværende del af livet, og overtro og ydmyghed over for skæbnen var ledetråde for mange handlinger. På en del malede familiebilleder fra 1700-tallet er børnene afbildet med døtrene på den ene side og sønnerne på den anden side af forældrene, og de døde søskende i hvide klæder svævende over søskendeflokken.

Børnearbejde på landet og i den tidlige industrialisering

Børn var munde, der skulle mættes, men også hænder, der kunne arbejde, så i de fleste hjem hjalp børn til fra treårsalderen. Mange børn blev (indtil for 60-70 år siden) sendt ud at tjene før 10-års alderen som vogter- eller stalddrenge og som hjælpepiger i køkkenet. I byerne fik de småjobs på fabrikkerne, og derudover kunne smådrengene tjene som bude for håndværkerne og småpigerne som hushjælp. I 14-års alderen kom stort set alle børn, som ikke tilhørte de rigeste lag, ud at tjene, pigerne som tjenestepiger, drengene som karle eller unge lærlinge. I pigernes fritid vævede, syede og broderede de klæder og linned – men hvad lavede drengene om aftenen i deres sparsomme fritid, mens pigerne strikkede og broderede?

Skolegang og børneinstitutioner

Tilbud om skolegang for drenge var udviklet længe før, det blev almindeligt at tilbyde skolegang til piger. Rundt om i de større byer blev der bygget katedralskoler for drenge, og flere klostre havde drengeskoler, mens kun få havde også undervisning for piger. Med loven om almindelig skolegang fra 1814 blev der skole for både drenge og piger i alderen syv til fjorten år. Dog forblev skævvridningen, da drenge fik adgang til overbygningerne, og først i 1903 blev der også adgang for piger på de offentlige gymnasier.

Omkring år 1900 blev der åbnet børneasyler til dagpasning af arbejderklassens enlige eller gifte mødres børn, når hun gik på arbejde – det blev forløberne for børnehaver og vuggestuer. Samtidig blev der grundlagt en række opdragelsesanstalter for store børn, som ikke opførte sig ordentligt, og forvaringshjem for børn, som var handicappede, åndssvage eller på anden vis sære og vanskelige at have i hjemmene.

I Sverige erklærede pædagog og forfatter, Ellen Key, 1900-tallet som barndommens århundrede. Dette varslede en helt ny børnepædagogik, som tog udgangspunkt i børns behov og afløste tidligere tiders tro på, at fornuft kunne bankes ind i børn.

Leg og legetøj
’Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke: fire alen merino til en vinterfrakke’ eller ’Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger – hvad du ønsker, skal du få’. Der er flere eksempler på forskel mellem pigerne og drengene i den stadig udbredte og sungne julesang. Hvad børn fik, og hvad børn legede med i de øverste lag af samfundet, afspejlede de to køn. Piger var til flid og hjemlige sysler med dukker og tekstiler og senere hjemmets indretning og opretholdelse, mens drengene var til soldaterliv, samfundsliv og udadrettet aktivitet. Blandt almue og i byproletariatet var legetøjet mere enkelt – men også her afspejler det de to hovedspor: dukker og omsorg til pigerne, soldater og action til drengene.

I nutiden, hvor det er god tone at behandle drenge og piger ens og forvente det samme af dem, er legetøjet stadigvæk ekstremt kønsopdelt.

Klæder, krop og sport

Små drenge og små piger var i mange år klædt ens og lignede små piger – i de højere samfundslag med hvide kraver og kjoleskørter, og mange af dem også med lange krøller. Alle i søskendeflokken kunne arve og bruge det samme tøj.

Da det blev almindeligt at købe fabriksfremstillet tøj til spædbørn frem for at fremstille det selv, blev det almindeligt med lyseblåt tøj til drenge og lyserødt til piger. Klædedragtens markering af de to køn har efter fire-femårsalderen været markant så langt tilbage, som vi har billeder af børn, med drenge klædt i bukser og piger i skørter. Der var en kort ’historisk pause’ i påklædning efter køn i 1970erne, hvor alle små børn var klædt som drenge med overalls. Nu er de røde og lyse pigefarver side om side med de mørke og blå drengefarver vendt tilbage med fornyet understregning af kønskarakteren.

Pige og drengeidræt har altid været kønsopdelt – historisk har der været tale om at overvinde grænser for bevægelse, frihed og afklædthed, navnlig for piger. Den store statusforskel, hvor “livet er for kort til kvindehåndbold!”, som man sagde i 1990’erne, er, trods mange gode eksempler på dygtige fightere i pigesport, uhyre sejlivet.

Bøger og medier

Drengebogen og pigebogen var et sikkert hit i 50’erne med Jan og Puk og alle de andre – længe før begrebet kvindelitteratur blev et faktum i voksenbogen. Unisex-bøgerne var fremme allerede med ’De 5’-bøgerne og har som genre fået en gevaldig renæssance med Harry Potter.

Nutidens computerspil er mest for drenge, ikke fordi der ikke er fremstillet spil for og med piger (Pixeline f.eks.), men fordi drenge spontant vælger at bruge tid på computerspil og netsurfing alene eller i fællesskab med kammeraterne, mens piger trods lige adgang til computere ikke vælger det i samme udstrækning.

Det kunne der forskes mere i – ligesom i de andre emner om arbejde, skolegang, tøj osv. – og hvad er mere oplagt end at udforske sådanne emner sammen med børn?

http://kvindemuseet.dk/udstilling/barndom/

 

 

ARoS

Objects of Wonder - From Pedestal to Interaction

Udstilling

Objects of Wonder - From Pedestal to Interaction er en stor international skulpturudstilling med værker fra 1960 og frem til i dag. Udstillingen er blevet til i tæt samarbejde med Tate, London, og det er første gang i ARoS’ historie, at museet viser en skulpturudstilling af denne kaliber.

Kvindemuseet

FLUX – En interaktiv udstilling om dynamisk køn

Udstilling

FLUX – En interaktiv udstilling om dynamisk køn

12. oktober 2019 - 26. januar 2020

Hvad hvis samfundet ikke var delt op i kvinder og mænd, hvordan ville det så se ud?

FLUX inviterer dig ind i et interaktivt tankeeksperiment, hvor kvinder og mænd ikke ses som diametrale modsætninger. Kønnet er ikke defineret af medfødte kønsorganer, det er dynamisk og ændrer sig i mødet mellem mennesker.

I et samarbejde mellem interaktiv filminstruktør Suvi Andrea Helminen og Kvindemuseet skabes en sanselig udstilling, som åbner op for samtale om kønsroller og kønsidentitet. I en udstilling, som er forankret i dokumentarfilm- og spilgenren, er det ambitionen at skabe refleksion over de forventninger, der hviler på os allesammen i forhold til køn.

På udstillingen kan man for eksempel opleve performancekunstneren Marie, der er i gang med et projekt, hvor hun ønsker at fjerne sin bevidsthed om at være kvinde gennem hypnose. Thorbjørn (aka Bisse) som flirter med sit ydre udtryk på scenen, samtidig med at han sætter en ære i at give slip på at være en fastlåst identitet. Og Tristan, en transkønnet mand, der deler sin oplevelse af, hvordan testosteron har påvirket ham, både personligt og i mødet med andre.

KØNSUTOPIER- OG DYSTOPIER

Idéen til Flux er inspireret af Ursula Le Guins kønsutopi i science fiction romanen ‘The Left Hand of Darkness’, der blev udgivet for netop 50 år siden. På trods af at den blev skrevet i 1969, er den igen blevet højaktuel, da konventionelle forestillinger om køn atter bliver taget op til genovervejelse. Romanen handler om et samfund, hvor beboerne ‘the gethians’ ikke har et givet køn.  Når de en gang om måneden er fertile, antager de et køn afhængigt af, hvem de er sammen med. Det har en gennemgribende påvirkning af kulturen på deres planet, der er svær at navigere i. Hvad er der tilbage, når man fjerner kønnet og traditionelle magtstrukturer? Hvilket samfund får man?

Flux tager udgangspunkt i de samme centrale spørgsmål, dog med en rodfæstning i vores samfund og virkelighed, frem for en fjern, fiktiv fremtid. Udstillingen vil skabe et lystbetonet frirum, hvor vi bruger vores fantasi til nytænkning af samfundet. Vi inviterer dig til at dele dine egne tanker om alternative samfund, opløsning af køn og traditionelle magtstrukturer. Hvilke strukturer kan erstatte de gamle? Og hvilke konsekvenser har det? Kan det ende som en dystopi eller et utopia?

Målet er, at FLUX kan være et afsæt for en mere inkluderende dialog i kønsdebatten. Udstillingen ligger i forlængelse af Kvindemuseets udvidede formidlingsområde, der i 2016 gik fra at omhandle kvindernes kulturhistorie til bredere at favne kønnenes kulturhistorie.

Fernisering d. 11. oktober 2019

Offentligt fernisering fra kl. 16-17.

http://kvindemuseet.dk/udstilling/flux/

ARoS

Douglas Gordon: In my Shadow

Udstilling

Den skotske kunstner Douglas Gordon (f. 1966) er en af nyere tids vigtigste videokunstnere. Udstillingen på ARoS, der er den hidtil største præsentation af Douglas Gordons værker i Europa, viser et bredt udsnit af kunstnerens mest markante værker. 

ARoS

Human Nature

Udstilling

Der er elementer, som mennesker til alle tider har måttet forholde sig til i tilværelsen: natur, religion, filosofi og videnskab. ARoS har valgt at lade disse temaer være ledetråde i en samlingsudstillingen Human Nature.

Den Gamle By

Smykkeskrinet

Udstilling

Intet andet sted i verden kan man som museumsgæst se en så unik og helstøbt samling af klassiske, danske smykker fra det 20. århundrede som i Den Gamle Bys nye udstilling.

Smykkeskrinet viser 1000 danske smykker af sølv og enkelte af guld fra perioden 1900-2000. Øreringe, halskæder, armbånd, fingerringe, brocher, hattenåle, knapper og skospænder. Alle smykker er små kunstværker, der tydeligt viser forskellige perioders stilistiske kendetegn, samt hvilke smykker, der var på mode i tiden.

Kunsthal Aarhus

You Are in My Veins – Soshiro Matsubara

Udstilling

Den internationale byrumsudstilling You Are in My Veins åbnes i forbindelse med Art Weekend Aarhus d. 4. – 6. oktober og løber henover efteråret til d. 17. november. Udstillingen er skabt på foranledning af Kunsthal Aarhus, Galleri Image og Aarhus Billedkunstcenter, der for første gang sammen lancerer en internationalt baseret byrumsudstilling i Aarhus’ midtby – hvor ét af udstillingens hovedsites er Kvindemuseet.

På Kvindemuseet udstilles værker af den japanske kunstner Soshiro Matsubara (f. 1980). Værkerne er skabt specifikt til den gamle rådhusbygnings ornamenterede rum og i dialog med museets fokus på kønnenes kulturhistorie og relationen mellem kønnene, der med Matsubaras værker får tilført et særegent psykologisk og emotionelt perspektiv. Begær, kærlighed og seksualitet går igennem den tredelte installation Love Sick.

Love Sick bygger, som en række af kunstnerens øvrige værker, på legenden om den feterede komponist Alma Mahlers forhold til den ekspressionistiske maler Oskar Kokoschka i 1900-tallets begyndelse. Historien fortæller, at Kokoschka, efter at være blevet forladt af Mahler, fik skabt en dukke af hende i fuld størrelse for at dulme sin længsel.

Gennem You Are in My Veins er seks internationale og danske kunstnere inviteret til at skabe nye værker til Aarhus. De er hver skabt med udgangspunkt i mentale tilstande, fra det spirituelle, det psykiske til det hedonistiske, og former sig som en variation af toner igennem bymidten – inspireret af byens status som Music City.

Kunsthal Aarhus, Galleri Image, Aarhus Billedkunstcenter & Art Weekend Aarhus præsenterer: You Are in My Veins på Kvindemuseet og andre udvalgte steder i Aarhus.

http://kvindemuseet.dk/udstilling/you-are-in-my-veins-soshiro-matsubara/

Kvindemuseet

Seksualundervisning gennem tiden

Udstilling

Udstilling om seksualundervisning på Kvindemuseet

Skal skolen oplyse eleverne om kønslivets mysterier? Hvis ja – hvilke emner skal berøres, og på hvilken måde? Disse spørgsmål har været til debat siden starten af 1900-tallet.

I udstillingen ”Seksualundervisning gennem tiden” kan du gå på opdagelse i seksualundervisningens indhold og metoder gennem 200 år. Udstillingen benyttes også til seksualundervisning. På Kvindemuseet går vi i dialog med børn og unge om normer, grænser og rettigheder for køn, krop og seksualitet.

Hvilke kompetencer skal nutidens børn og unge have, når det handler om køn, krop og seksualitet? Og hvordan var din egen seksualundervisning? Del dine tanker i udstillingen.

Den Gamle By

Aarhus Fortæller

Udstilling

Velkommen til en tidsrejse i 1200 års historie.

Aarhus Fortæller er den første samlede museumsfortælling om byens historie fra vikingetid til nutid. Udstillingen er en permanent installation på 800 kvadratmeter, der ligger under jorden i Den Gamle Bys kvarter fra 1974.

Tidsrejsen begynder, da Aarhus opstod i vikingetiden som en af de første byer i Danmark. En kronologisk tur fører dig herefter op gennem 1200 års historie til nutiden, hvor Aarhus tæller flere end 335.000 indbyggere. Hele historien er med, men fokus ligger på de seneste 150 års historie, hvor byen for alvor udviklede de træk, der har gjort Aarhus til Aarhus.

Historierne udfoldes blandt andet gennem konkrete miljøer, filmiske effekter, animationer, spil, aktiviteter og fordybelseszoner.

Den Gamle By

Vi bager til jul

Udstilling

Der er gang i køkkenerne i Den Gamle By i weekenden 16. og 17. november, når der skal bages til jul.

Kom og få en smagsprøve.

Kvindemuseet

Kirsten Kjær & TONSART: Portrætter & parafraser

Udstilling

Kirsten Kjær & TONSART: Portrætter & parafraser

20. november 2019 - 1. marts 2020

Maler Kirsten Kjær (1893-1985) ville noget andet med sin tid, end den almindelige

tidsånd ville kvinder det, omkring århundredeskiftet.

Kjær opnåede offentlig anerkendelse i sin levetid og skabte en strøm af portrætmalerier,

der fastholdt både kendte og ukendte personligheder fra det 20. århundrede. Om Kjær

har medstifter af Kirstens Kjærs museum Harald Fuglsang sagt:

”Hun var tiltrukket af det levende og åndelige menneske – om det var en mand eller

en kvinde gjorde ikke så meget – det var det skabende menneske, dét der havde idéer.”

Oplev serien med udvalgte portrætter af Kirsten Kjær sidestillet med nutidige

fotoparafraser skabt af kunstnergruppen TONSART.

TONSART består af malerne Kirsten Brøndum, Grethe Mariann Maurseth, Anna Grethe Aaen og keramiker Laila Stenderup. På de fotografiske parafraser, hvor Kirsten Kjærs rum og motiver er nøje studeret og fortolket, poserer de selv i motiverne.

Den Gamle By

Jul i Den Gamle By

Børn

Besøg Den Gamle By og oplev 400 års danske juletraditioner. Her er jul til alle sanser for store og små. 

I Den Gamle By går du selv på opdagelse julens historie – tag den hyggelige julerute ved at følge lanternerne. Nyd en stille stund,

mens mørket sænker sig og lygterne tændes. Smag på julegodterne. Syng med på julealsang. Besøg de mange juleboder. Gå indenfor i

varmen og bliv klogere på, hvordan danskerne har fejret jul gennem tiderne.