Udstillinger i Aarhus

Aarhus bugner af smukke, udfordrende og tankevækkende udstillinger, der alle har en historie at fortælle. På Kulturportalen kan du let få et overblik over de største udstillinger på en lang række af Aarhus’ kunsthuse og museer såsom ARoS, Moesgaard, Den Gamle By og Kunsthal Aarhus. Hvert sted præsenterer hele tiden nye udstillinger fra ind- og udland, der udfordrer dit syn på, hvad kunsten kan. Med deres permanente udstillinger som et fast holdepunkt, kan du gang på gang vende tilbage og danne en ny fortolkning af de særlige værker. Har du lyst til at udvide din forståelse og fortolkning af kunsten udbyder flere af stederne rundvisninger og talks, hvor du kan komme helt tæt på og høre om tankerne bag. Finder du en udstilling, der vækker din interesse, kan du markere den som favorit og nemt finde den igen under ’mine favoritter’. Du kan derudover klikke ’gå til køb’ for at gå direkte til billetkøb hos det enkelte museum eller kunsthus for at sikre en billet med det samme. Ud over udstillinger kan du på Kulturportalen få et overblik over koncerter, teaterforestillinger, foredrag, comedyshows og familieoplevelser.

Den Gamle By

Aarhus Fortæller

Udstilling

Velkommen til en tidsrejse i 1200 års historie.

Aarhus Fortæller er den første samlede museumsfortælling om byens historie fra vikingetid til nutid. Udstillingen er en permanent installation på 800 kvadratmeter, der ligger under jorden i Den Gamle Bys kvarter fra 1974.

Tidsrejsen begynder, da Aarhus opstod i vikingetiden som en af de første byer i Danmark. En kronologisk tur fører dig herefter op gennem 1200 års historie til nutiden, hvor Aarhus tæller flere end 335.000 indbyggere. Hele historien er med, men fokus ligger på de seneste 150 års historie, hvor byen for alvor udviklede de træk, der har gjort Aarhus til Aarhus.

Historierne udfoldes blandt andet gennem konkrete miljøer, filmiske effekter, animationer, spil, aktiviteter og fordybelseszoner.

Kvindemuseet

Drengenes og pigernes historier

Børn

Permanent udstilling

Om børn – for både børn og voksne.

Udstillingen bygger på en række konkrete børns liv og omhandler temaer som familie, skole, børnearbejde og leg samt forskelle på piger og drenge.

I udstillingen følger man børnene rundt blandt deres genstande, og det er med til at tegne billedet af de forskellige børns liv og vilkår. Den store forandring, der er sket med barndommen i almindelighed og med forventninger til piger og drenge i særdeleshed, formidles gennem udstillingen ved at gøre historiske genstande og kildemateriale tilgængeligt specielt for børn.

Temaer i udstillingen:

Familiestørrelse og børnedødelighed

Mange børn voksede op i store søskendeflokke og det til trods for, at mange børn ikke en gang blev ét år – indtil for 100 år siden var børnedødeligheden i Danmark, som i det meste af Europa, på ca. 20 % i det første leveår især byerne, men noget lavere på landet. Det var ikke sjældent, at mødre døde i barselssengen, og mange flere børn end i dag voksede op uden deres egen mor. Døden var en nærværende del af livet, og overtro og ydmyghed over for skæbnen var ledetråde for mange handlinger. På en del malede familiebilleder fra 1700-tallet er børnene afbildet med døtrene på den ene side og sønnerne på den anden side af forældrene, og de døde søskende i hvide klæder svævende over søskendeflokken.

Børnearbejde på landet og i den tidlige industrialisering

Børn var munde, der skulle mættes, men også hænder, der kunne arbejde, så i de fleste hjem hjalp børn til fra treårsalderen. Mange børn blev (indtil for 60-70 år siden) sendt ud at tjene før 10-års alderen som vogter- eller stalddrenge og som hjælpepiger i køkkenet. I byerne fik de småjobs på fabrikkerne, og derudover kunne smådrengene tjene som bude for håndværkerne og småpigerne som hushjælp. I 14-års alderen kom stort set alle børn, som ikke tilhørte de rigeste lag, ud at tjene, pigerne som tjenestepiger, drengene som karle eller unge lærlinge. I pigernes fritid vævede, syede og broderede de klæder og linned – men hvad lavede drengene om aftenen i deres sparsomme fritid, mens pigerne strikkede og broderede?

Skolegang og børneinstitutioner

Tilbud om skolegang for drenge var udviklet længe før, det blev almindeligt at tilbyde skolegang til piger. Rundt om i de større byer blev der bygget katedralskoler for drenge, og flere klostre havde drengeskoler, mens kun få havde også undervisning for piger. Med loven om almindelig skolegang fra 1814 blev der skole for både drenge og piger i alderen syv til fjorten år. Dog forblev skævvridningen, da drenge fik adgang til overbygningerne, og først i 1903 blev der også adgang for piger på de offentlige gymnasier.

Omkring år 1900 blev der åbnet børneasyler til dagpasning af arbejderklassens enlige eller gifte mødres børn, når hun gik på arbejde – det blev forløberne for børnehaver og vuggestuer. Samtidig blev der grundlagt en række opdragelsesanstalter for store børn, som ikke opførte sig ordentligt, og forvaringshjem for børn, som var handicappede, åndssvage eller på anden vis sære og vanskelige at have i hjemmene.

I Sverige erklærede pædagog og forfatter, Ellen Key, 1900-tallet som barndommens århundrede. Dette varslede en helt ny børnepædagogik, som tog udgangspunkt i børns behov og afløste tidligere tiders tro på, at fornuft kunne bankes ind i børn.

Leg og legetøj
’Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke: fire alen merino til en vinterfrakke’ eller ’Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger – hvad du ønsker, skal du få’. Der er flere eksempler på forskel mellem pigerne og drengene i den stadig udbredte og sungne julesang. Hvad børn fik, og hvad børn legede med i de øverste lag af samfundet, afspejlede de to køn. Piger var til flid og hjemlige sysler med dukker og tekstiler og senere hjemmets indretning og opretholdelse, mens drengene var til soldaterliv, samfundsliv og udadrettet aktivitet. Blandt almue og i byproletariatet var legetøjet mere enkelt – men også her afspejler det de to hovedspor: dukker og omsorg til pigerne, soldater og action til drengene.

I nutiden, hvor det er god tone at behandle drenge og piger ens og forvente det samme af dem, er legetøjet stadigvæk ekstremt kønsopdelt.

Klæder, krop og sport

Små drenge og små piger var i mange år klædt ens og lignede små piger – i de højere samfundslag med hvide kraver og kjoleskørter, og mange af dem også med lange krøller. Alle i søskendeflokken kunne arve og bruge det samme tøj.

Da det blev almindeligt at købe fabriksfremstillet tøj til spædbørn frem for at fremstille det selv, blev det almindeligt med lyseblåt tøj til drenge og lyserødt til piger. Klædedragtens markering af de to køn har efter fire-femårsalderen været markant så langt tilbage, som vi har billeder af børn, med drenge klædt i bukser og piger i skørter. Der var en kort ’historisk pause’ i påklædning efter køn i 1970erne, hvor alle små børn var klædt som drenge med overalls. Nu er de røde og lyse pigefarver side om side med de mørke og blå drengefarver vendt tilbage med fornyet understregning af kønskarakteren.

Pige og drengeidræt har altid været kønsopdelt – historisk har der været tale om at overvinde grænser for bevægelse, frihed og afklædthed, navnlig for piger. Den store statusforskel, hvor “livet er for kort til kvindehåndbold!”, som man sagde i 1990’erne, er, trods mange gode eksempler på dygtige fightere i pigesport, uhyre sejlivet.

Bøger og medier

Drengebogen og pigebogen var et sikkert hit i 50’erne med Jan og Puk og alle de andre – længe før begrebet kvindelitteratur blev et faktum i voksenbogen. Unisex-bøgerne var fremme allerede med ’De 5’-bøgerne og har som genre fået en gevaldig renæssance med Harry Potter.

Nutidens computerspil er mest for drenge, ikke fordi der ikke er fremstillet spil for og med piger (Pixeline f.eks.), men fordi drenge spontant vælger at bruge tid på computerspil og netsurfing alene eller i fællesskab med kammeraterne, mens piger trods lige adgang til computere ikke vælger det i samme udstrækning.

Det kunne der forskes mere i – ligesom i de andre emner om arbejde, skolegang, tøj osv. – og hvad er mere oplagt end at udforske sådanne emner sammen med børn?

http://kvindemuseet.dk/udstilling/barndom/

 

 

ARoS

Do Ho Suh - Korridor

Udstilling

Den sydkoreanske kunstner Do Ho Suh (f. 1962) er kendt for sine transparente og skrøbelige stofrum. I udstillingen på ARoS kan publikum bevæge sig igennem en serie af nøjagtigt gengivne rum, korridorer og trapperum fra de steder, Do Ho Suh har boet rundt om i verden. Rummene repræsenterer forskellige faser af livet og kredser om overgange til nye faser.

Kvindemuseet

Den glemte triumf - udstilling

Udstilling

4. september 2018 - 10. marts 2019

1971. VM-finale. 112.000 tilskuere. En dansker scorer hattrick, og Danmark tager pokalen.

14 fandenivoldske kvinder bliver verdensmestre i fodbold.

Besøg Kvindemuseet og bliv mindet om det glemte verdensmesterskab i fodbold 1971, hvor Susanne, Birte, Bente, Lis, Lene og de andre kvinder besejrede Frankrig, Italien, Argentina og Mexico. Året efter, at Brasilien med Pelé havde vundet VM-trofæet på det monstrøse Azteca Stadion i Mexico City, var det Danmarks tur. Danmarks kvinder. Med hattrick-heltinden Susanne Augustessen i spidsen.

Med udgangspunkt i bogen Den glemte triumf har Kvindemuseet lavet en udstilling om VM-turneringen i 1971. Fodboldkvinderne har stillet effekter og fotos til rådighed, så de besøgende kommer med tilbage til den varme, mexicanske sensommer, hvor de blev verdensmestre for øjnene af 112.000 tilskuere. Det største antal mennesker, et dansk fodboldhold nogensinde har spillet for.

Kort om bogen Den glemte triumf

Den mangeårige sportsreporter og nuværende chefredaktør, Hans Krabbe har interviewet det kvindelandshold, der vandt over Frankrig, Italien, Argentina og Mexico i sommeren 1971. Resultatet er blevet til en bog med 14 portrætter af kvinderne og deres store og flotte triumf, der ikke i eftertiden har fået den opmærksomhed, som sådan en præstation fortjener.
Den glemte triumf er dansk sportshistorie og fortællingen om sportsjournalistik før internet, digitalisering og anerkendelse af kvindelige idrætsudøvere. Og så er det beretningen om et hold kvinder, der var unge piger i tresserne og var en del af kvindefrigørelsen.

Åbningen af udstillingen sker d. 4. september kl 14. Læs mere her >>.

Bemærk: Udstillingen er forlænget og løber frem til 10. marts 2019.

ARoS

Julian Schnabel - Aktion Paintings

Udstilling

ARoS Aarhus Kunstmuseums store særudstilling i efteråret 2018 byder på en retrospektiv udstilling med en af amerikansk kunsts helt store sværvægtere – den amerikanske maler og filminstruktør Julian Schnabel (f.1951).

Kvindemuseet

Seksualundervisning gennem tiden

Udstilling

Udstilling om seksualundervisning på Kvindemuseet

Skal skolen oplyse eleverne om kønslivets mysterier? Hvis ja – hvilke emner skal berøres, og på hvilken måde? Disse spørgsmål har været til debat siden starten af 1900-tallet.

I udstillingen ”Seksualundervisning gennem tiden” kan du gå på opdagelse i seksualundervisningens indhold og metoder gennem 200 år. Udstillingen benyttes også til seksualundervisning. På Kvindemuseet går vi i dialog med børn og unge om normer, grænser og rettigheder for køn, krop og seksualitet.

Hvilke kompetencer skal nutidens børn og unge have, når det handler om køn, krop og seksualitet? Og hvordan var din egen seksualundervisning? Del dine tanker i udstillingen.

Kvindemuseet

Køn Redelighed

Udstilling

Hvad betyder køn i vores samfund? Hvorfor leger jeg med biler og ikke dukker? Hvad betyder det at være transkønnet? Hvad er normalt? Hvad er ’hen’? Hvordan har jeg det med min krop? Hvad er ligestilling? Har vi ligestilling? Hvad betyder det egentlig, om jeg er født som dreng – eller om jeg er født som pige? HAR DET BETYDNING?

Debatten om kønnenes rettigheder og muligheder er levende i mediebilledet som aldrig før. Selvom vi er nået langt, hvad angår ligestilling, er køn stadig et aktuelt parameter i vores adfærd. Opfattelsen af, hvad, hvordan, hvor lidt eller hvor meget køn betyder i vores samfund er ikke ligegyldig – hverken for samfundet eller for det enkelte menneske. Det betyder noget, hvordan vi anskuer kønsmæssige forskelligheder, det betyder noget, hvordan vi taler (eller ikke taler) om køn – og vores køn betyder noget for vores handlingsmønstre, vores selvopfattelse og for den måde, hvorpå vi hver især bliver mødt af verden. Derfor er en viden om kønnets betydning og en bevidsthed om, hvordan vi retorisk behandler emnet vigtigt for hvert enkelt menneskes selvbevidsthed, livskvalitet, ja endda sundhed.

I 2016 fik Kvindemuseet i Danmark nyt ansvarsområde. Museets emnemæssige ansvarsområde er fremover kønnenes kulturhistorie. Museets fokusområder er kønskultur historisk og aktuelt med afsæt i kvindehistorie, herunder ændringer i kønnenes vilkår og relationer over tid samt diversitet i livsvilkår på tværs af køn, seksuel orientering, androgynitet og etnicitet.

Gennem en historisk tidslinje og temaerne arbejde, humor, krop, arv, politik, verden, kunst og aktivisme fortælles kønnenes kulturhistorie. Udstillingen vil ændre sig over tid, når publikum bidrager med viden, genstande, fortællinger med mere. I udstillingens Digitale verdenskort kan publikum for eksempel både få indblik i, hvordan det ser ud med ligestillingen uden for Danmark og bidrage med egne fortællinger og betragtninger om køn og verden.

Ligesom kvinders position i samfundet har ændret sig fundamentalt gennem de sidste årtier, har mændenes det også. Kulturarven hviler sine steder på gamle opdelinger mellem køn og roller, mens nutiden forventer friere udfoldelse af alle køn. Dette udstillingskoncept tager udfordringen op: vi vil involvere alle på tværs af køn. Dette får direkte betydning for udvælgelse af genstande, debatemner og events i tilknytning til udstillingen. 

Der er mange fortolkninger af vores fælles historie – ingen har patent på sandheden. En udstilling om kønnets betydning er derfor også et blik på vores normer. Målet er at øge bevidstheden om kønnets betydning og at sikre, at idealer om kønnenes lige muligheder, om menneskerettigheder og om demokrati ikke tages for givet.

Moesgaard Museum

På Djengis Khans stepper - Mongoliets nomader

Udstilling

Særudstillingen ”På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader” vises fra 19. juni 2018 til 7. april 2019.

Udstillingen former sig som en rejse med de mongolske nomader og deres dyreflokke. Publikum vil opleve et liv i evig bevægelse, hvor Djengis Khan er til stede både som historisk helt og i personificeringen af drømmen om et forenet folk. I det tørre bælte af stepper, ørken og bjergområder har nomaderne fundet en måde at overleve på, hvor de binder verden sammen under bagende sol, isnende kulde og gennem landskaber med få veje.

Læs mere

Den Gamle By

Smykkeskrinet

Udstilling

Intet andet sted i verden kan man som museumsgæst se en så unik og helstøbt samling af klassiske, danske smykker fra det 20. århundrede som i Den Gamle Bys nye udstilling.

Smykkeskrinet viser 1000 danske smykker af sølv og enkelte af guld fra perioden 1900-2000. Øreringe, halskæder, armbånd, fingerringe, brocher, hattenåle, knapper og skospænder. Alle smykker er små kunstværker, der tydeligt viser forskellige perioders stilistiske kendetegn, samt hvilke smykker, der var på mode i tiden.

ARoS

Kurator-omvisning i Julian Schnabel – Aktion Paintings 1985-2017

Foredrag

Kurator Jens-Peter Brask, der har stor viden om kunstneren Julian Schnabel, tilbyder en særomvisning i udstillingen Julian Schnabel - Aktion Paintings 1985-2017. Pris: 45 kr. Varighed ca. 60 min.  Ikke-medlemmer skal indløse billet til museet

ARoS

Søndagsomvisning: Julian Schnabel – Aktion Paintings

Foredrag

Brug din søndag på ARoS og deltag i vores søndagsomvisninger, som er gratis efter betalt entré og helt gratis for medlemmer af ARoS. Du behøver ikke at tilmelde dig i forvejen. Henvend dig blot i Informationen, når du ankommer til museet. En omvisning varer ca. 60 minutter og starter kl. 15.00 hver søndag.

Kvindemuseet

Dagens Helt

Udstilling

En soloudstilling med Peter Land om køn og maskulinitet

Kvinden er kønnet, manden er mennesket – sagde filosoffen Simone de Beauvoir i 1949. De senere års kønsdebatter har haft kvinden i hovedrollen. Kønskvoter, løn- og barselsforhold og ikke mindst #metoo er emner, som med rette har fået stor opmærksomhed.

Som et museum med ansvar for kønnenes kulturhistorie ønsker Kvindemuseet at kaste lys over manden som køn. Mænd har også deres køn ’på slæb’. Vi er alle forskellige, men idealet om ligestilling vedkommer alle køn. En større bevidsthed omkring kønnets betydning kræver fælles forståelse – og fælles indsats. I 1915 var det både progressive kvinder og mænd, der medvirkede til, at kvinder fik stemmeret. I dag kræver social forandring og kønsligestilling også deltagelse fra både kvinder, mænd og andre køn.

I dette samarbejde med billedkunstner Peter Land skaber Kvindemuseet identifikation og refleksion over vores fælles kulturarv og de forventninger, der hviler på individet i forhold til køn. Med et fokus på maskulinitet, er det ambitionen at skabe nuancer og erkendelser, som let kan forsvinde i mediernes kønsdebat.

I udstillingen indgår flere af Peter Lands tidlige videoværker, nyere billeder og skulpturer samt helt nye værker lavet specifikt til udstillingen på Kvindemuseet.

Udstillingen er første del af Kvindemuseets programsatsning i 2019 med fokus på 1: mænd, 2: kvinder og 3: queers.

Det er en stor glæde for Kvindemuseet at kunne præsentere Peter Land for publikum. Peter er en kunstner, som i hele sit euvre konsekvent har arbejdet med kønsproblematikker set fra en mands perspektiv. I hans værker bliver det tydeligt, hvordan særlige forventninger til bestemte kønsroller også har omkostninger for manden. Udstillingen handler ikke om at sætte mænd i en offerrolle, men om at skabe fokus på, at maskulinitetsbegrebet er vigtigt at diskutere – og ikke mindst nuancere. I virkeligheden tydeliggør udstillingens værker på fineste vis, hvordan et blik på det kønnede også er et blik på vores fælles kulturhistorie, og på hvordan nedarvede forventninger skaber vores virkelighed – lige nu.

– Julie Rokkjær Birch, Museumsinspektør og kurator på udstillingen

Noget jeg ofte bliver spurgt om af folk, der har set det jeg laver er, hvorfor jeg selv optræder i så mange af mine egne arbejder. Jeg vil gerne i mit arbejde tydeliggøre afsenderen af budskabet: Jeg vil gerne have, at modtageren oplever, at det er funderet i en personlig erfaring. At der opstår en form for empati mellem den, der ser, og det sete.
– Peter Land

http://kvindemuseet.dk/udstilling/dagenshelt/

ARoS

Søndagsomvisning: Do Ho Suh - Korridor

Foredrag

Brug din søndag på ARoS og deltag i vores søndagsomvisninger, som er gratis efter betalt entré og helt gratis for medlemmer af ARoS. Du behøver ikke at tilmelde dig i forvejen. Henvend dig blot i Informationen, når du ankommer til museet. En omvisning varer ca. 60 minutter og starter kl. 15.00 hver søndag.

ARoS

MOVE!

Udstilling

I udstillingen MOVE! genintroducerer ARoS museets gæster til totalinstallationen Distance fra 2004 af den danske kunstner Jeppe Hein (f. 1974). Den 400 meter lange interaktive kunstinstallation er sat op i de arkitektoniske vægrester resterne af den arkitektoniske scenografi fra museets tidligere særudstilling med den danske symbolist Agnes Slott-Møller. 

ARoS

Søndagsomvisning: Julian Schnabel – Aktion Paintings

Foredrag

Brug din søndag på ARoS og deltag i vores søndagsomvisninger, som er gratis efter betalt entré og helt gratis for medlemmer af ARoS. Du behøver ikke at tilmelde dig i forvejen. Henvend dig blot i Informationen, når du ankommer til museet. En omvisning varer ca. 60 minutter og starter kl. 15.00 hver søndag.

ARoS

Søndagsomvisning: Do Ho Suh - Korridor

Foredrag

Brug din søndag på ARoS og deltag i vores søndagsomvisninger, som er gratis efter betalt entré og helt gratis for medlemmer af ARoS. Du behøver ikke at tilmelde dig i forvejen. Henvend dig blot i Informationen, når du ankommer til museet. En omvisning varer ca. 60 minutter og starter kl. 15.00 hver søndag.

ARoS

Søndagsomvisning: Julian Schnabel – Aktion Paintings

Foredrag

Brug din søndag på ARoS og deltag i vores søndagsomvisninger, som er gratis efter betalt entré og helt gratis for medlemmer af ARoS. Du behøver ikke at tilmelde dig i forvejen. Henvend dig blot i Informationen, når du ankommer til museet. En omvisning varer ca. 60 minutter og starter kl. 15.00 hver søndag.

ARoS

Søndagsomvisning: Julian Schnabel – Aktion Paintings

Foredrag

Brug din søndag på ARoS og deltag i vores søndagsomvisninger, som er gratis efter betalt entré og helt gratis for medlemmer af ARoS. Du behøver ikke at tilmelde dig i forvejen. Henvend dig blot i Informationen, når du ankommer til museet. En omvisning varer ca. 60 minutter og starter kl. 15.00 hver søndag.

Kvindemuseet

FEMINISTISK FACTFULLNESS – 8. marts på Kvindemuseet

Udstilling

For at fejre kvindernes internationale kampdag inviterer Kvindemuseet indenfor til en dag fyldt med FEMINISTISK FACTFULLNESS! Desuden giver vi kampdagsrabat på indgangsbillet til museet. Særentré: 20 kr. indtil kl. 20.00.

Årets 8. marts sætter fokus på facts og myter i kønsdebatten, og til demoen belyser vi – bogstaveligt og metaforisk – initiativer for ligestilling i Aarhus og verden.

At opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers position i samfundet er blandt FN’s bæredygtighedsmål, som blev vedtaget i 2015. Bekæmpelse af fattigdom, uddannelse til alle, bedre sundhed og inkluderende samfund er sammen med klimamål og bæredygtig vækst andre af i alt 17 udviklingsmål frem mod 2030.

Og det går vel meget godt med ligestillingen… Eller hvad?

I år sætter vi fokus på et faktatjek af ligestillingen i dag og på solidariteten på arbejdsmarkedet og mellem kvinder og mænd på tværs af kulturer. For kønsdebatten kan hurtigt komme til at handle om følelser og fortolkninger, men hvad er egentlig fakta?

I Kvindemuseets smukke byrådssal vil læge og formand for Kvindehuset Purnima Erichsen  give et faktuelt billede af integrationen anno 2019 og lægger op til debat om flygtninge/indvandrerpolitikken, f.eks. burkaforbuddet. Eftermiddagen sætter fokus på erfaringer og perspektiver på overenskomstkampen 2017-2020.

Dagen byder også på friluftsfortællinger om store kvindeskikkelser, når historiker Klaus Bertelsen laver rundtur på Nordre Kirkegaard.  Og der bliver oplysning og lys i mørket, når mange forskellige grupper mødes i en festlig og positivt ladet ligestillingsdemo i museumshaven, og når den feministiske duo Nye Mennesker præsenterer deres hylende morsomme musikfortællinger om moderne kønsroller i museumscaféen.

Dagen slutter med historisk oplæg v. etnolog Frederikke Heick om livsstil, kvindeliv, idealer og frigørelse gennem tiden samt et historisk modeshow i anledning af Århundredets Festival.

http://kvindemuseet.dk/kalender/feministisk-factfullness-8-marts-pa-kvindemuseet/