Udstillinger i Aarhus

Aarhus bugner af smukke, udfordrende og tankevækkende udstillinger, der alle har en historie at fortælle. På Kulturportalen kan du let få et overblik over de største udstillinger på en lang række af Aarhus’ kunsthuse og museer såsom ARoS, Moesgaard, Den Gamle By og Kunsthal Aarhus. Hvert sted præsenterer hele tiden nye udstillinger fra ind- og udland, der udfordrer dit syn på, hvad kunsten kan. Med deres permanente udstillinger som et fast holdepunkt, kan du gang på gang vende tilbage og danne en ny fortolkning af de særlige værker. Har du lyst til at udvide din forståelse og fortolkning af kunsten udbyder flere af stederne rundvisninger og talks, hvor du kan komme helt tæt på og høre om tankerne bag. Finder du en udstilling, der vækker din interesse, kan du markere den som favorit og nemt finde den igen under ’mine favoritter’. Du kan derudover klikke ’gå til køb’ for at gå direkte til billetkøb hos det enkelte museum eller kunsthus for at sikre en billet med det samme. Ud over udstillinger kan du på Kulturportalen få et overblik over koncerter, teaterforestillinger, foredrag, comedyshows og familieoplevelser.

Moesgaard Museum

På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum

Udstilling

Moesgaard har fået mulighed for at låne spektakulære genstande hjem fra Italien og særudstillingen tager publikum med ind i den levende by, Pompeji, som byen tog sig ud på sit absolutte højdepunkt.

I udstillingen kan man som besøgende også se genstande, som viser de voldsomme følger af vulkanens udbrud blandt andet afstøbninger af kroppene fra de døde fra Pompeji og skeletter af de omkomne i Herkulanum.

 

Moesgaard Museum

Når jeg bliver gammel

Udstilling

Udstillingen "Når jeg bliver gammel" udforsker begrebet alderdom fem forskellige steder i verden og er et tværfagligt projekt, der bringer filosofi, kunst og antropologi i dialog.

Krop, nære relationer, levet liv og hjem

Formålet har været at undersøge, hvordan det er at blive gammel forskellige steder i verden, ved at sammenligne fire centrale temaer: krop, nære relationer, levet liv og hjem.

Udstillingen består af fem ”hjem”, et for hver person. Publikum kan opleve den aldrende persons tilstedeværelse, sætte sig på personens stol, se ud ad vinduet, hvilke lyde er der omkring dem? Man hører personernes stemmer tale om minder, om at være gammel og meget andet.

Kvindemuseet

Barnestreger – køn & seksualitet i børns tegninger

Udstilling

Barnestreger – køn & seksualitet i børns tegninger

15. februar 2020 - 15. august 2020

Udstillingen Barnestreger går på opdagelse i børns tegninger og undersøger, hvad tegningerne kan lære os om børns forhold til køn og seksualitet. Forhold, der kan være svære at tale om, men som kommer tydeligt til udtryk i tegningernes streger.

Streger kan være en form for ballade. Som i udtrykket “drengestreger”. Men piger laver også (drenge)streger. Alle børn tegner, og i en tidlig alder oplever børn en glæde ved at lave streger – og ballade. Men streger kalder også barnet til orden: “Tegn indenfor stregerne!”

Streger står på den måde mellem orden og ballade.

Barnestreger viser, hvordan børn bevæger sig mellem orden og uorden, hvordan børn både passer ind og modsætter sig de voksne, samfundets kultur og normer. Og det med særligt fokus på køn og seksualitet.

Hvad siger et barns tegninger om dets placering i en cis- og heteronormativ kultur? Hvordan optager, viderefører og modsætter børn sig samfundets kulturelle regler? Hvilken orden og ballade finder vi i deres barnestreger?

Det undersøger udstillingen blandt andet ved at se på, hvordan børn tegner kulturens populære fortællinger. Til udstillingen har århusianske børnehave- og skolebørn tegnet eventyret om Rødhætte – de nye tegninger udstilles sammen med tegninger af eventyret lavet af en dansk skoleklasse tilbage i 1933-34.

En anden indgangsvinkel er, hvordan børn selv vælger motiver, der forundrer de voksne eller ligefrem forstyrrer deres forventninger. Her dykker udstillingen ned i serier af tegninger tegnet af to drenge, der gennem en årrække har fokuseret på hvert sit bestemte motiv: En cis-kønnet drengs optagethed af kirkeklokker og en trans-kønnet drengs vedholdende kærlighed til fugle.

//

Barnestreger er udarbejdet af Jakob Rosendal, ph.d. i Kunsthistorie, og bygger på hans forskning i billeder af børn under forskningsprojektet Køn redelighed – Hverdagsliv, aktivisme og diversitet. Projektet er et samarbejde mellem Kvindemuseet og Aarhus Universitet og er blevet til med støtte fra Velux Fondens museumsprogram.

http://kvindemuseet.dk/udstilling/barnestreger-kon-seksualitet-i-borns-tegninger/

Kvindemuseet

Drengenes og pigernes historier

Børn

Permanent udstilling

Om børn – for både børn og voksne.

Udstillingen bygger på en række konkrete børns liv og omhandler temaer som familie, skole, børnearbejde og leg samt forskelle på piger og drenge.

I udstillingen følger man børnene rundt blandt deres genstande, og det er med til at tegne billedet af de forskellige børns liv og vilkår. Den store forandring, der er sket med barndommen i almindelighed og med forventninger til piger og drenge i særdeleshed, formidles gennem udstillingen ved at gøre historiske genstande og kildemateriale tilgængeligt specielt for børn.

Temaer i udstillingen:

Familiestørrelse og børnedødelighed

Mange børn voksede op i store søskendeflokke og det til trods for, at mange børn ikke en gang blev ét år – indtil for 100 år siden var børnedødeligheden i Danmark, som i det meste af Europa, på ca. 20 % i det første leveår især byerne, men noget lavere på landet. Det var ikke sjældent, at mødre døde i barselssengen, og mange flere børn end i dag voksede op uden deres egen mor. Døden var en nærværende del af livet, og overtro og ydmyghed over for skæbnen var ledetråde for mange handlinger. På en del malede familiebilleder fra 1700-tallet er børnene afbildet med døtrene på den ene side og sønnerne på den anden side af forældrene, og de døde søskende i hvide klæder svævende over søskendeflokken.

Børnearbejde på landet og i den tidlige industrialisering

Børn var munde, der skulle mættes, men også hænder, der kunne arbejde, så i de fleste hjem hjalp børn til fra treårsalderen. Mange børn blev (indtil for 60-70 år siden) sendt ud at tjene før 10-års alderen som vogter- eller stalddrenge og som hjælpepiger i køkkenet. I byerne fik de småjobs på fabrikkerne, og derudover kunne smådrengene tjene som bude for håndværkerne og småpigerne som hushjælp. I 14-års alderen kom stort set alle børn, som ikke tilhørte de rigeste lag, ud at tjene, pigerne som tjenestepiger, drengene som karle eller unge lærlinge. I pigernes fritid vævede, syede og broderede de klæder og linned – men hvad lavede drengene om aftenen i deres sparsomme fritid, mens pigerne strikkede og broderede?

Skolegang og børneinstitutioner

Tilbud om skolegang for drenge var udviklet længe før, det blev almindeligt at tilbyde skolegang til piger. Rundt om i de større byer blev der bygget katedralskoler for drenge, og flere klostre havde drengeskoler, mens kun få havde også undervisning for piger. Med loven om almindelig skolegang fra 1814 blev der skole for både drenge og piger i alderen syv til fjorten år. Dog forblev skævvridningen, da drenge fik adgang til overbygningerne, og først i 1903 blev der også adgang for piger på de offentlige gymnasier.

Omkring år 1900 blev der åbnet børneasyler til dagpasning af arbejderklassens enlige eller gifte mødres børn, når hun gik på arbejde – det blev forløberne for børnehaver og vuggestuer. Samtidig blev der grundlagt en række opdragelsesanstalter for store børn, som ikke opførte sig ordentligt, og forvaringshjem for børn, som var handicappede, åndssvage eller på anden vis sære og vanskelige at have i hjemmene.

I Sverige erklærede pædagog og forfatter, Ellen Key, 1900-tallet som barndommens århundrede. Dette varslede en helt ny børnepædagogik, som tog udgangspunkt i børns behov og afløste tidligere tiders tro på, at fornuft kunne bankes ind i børn.

Leg og legetøj
’Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke: fire alen merino til en vinterfrakke’ eller ’Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger – hvad du ønsker, skal du få’. Der er flere eksempler på forskel mellem pigerne og drengene i den stadig udbredte og sungne julesang. Hvad børn fik, og hvad børn legede med i de øverste lag af samfundet, afspejlede de to køn. Piger var til flid og hjemlige sysler med dukker og tekstiler og senere hjemmets indretning og opretholdelse, mens drengene var til soldaterliv, samfundsliv og udadrettet aktivitet. Blandt almue og i byproletariatet var legetøjet mere enkelt – men også her afspejler det de to hovedspor: dukker og omsorg til pigerne, soldater og action til drengene.

I nutiden, hvor det er god tone at behandle drenge og piger ens og forvente det samme af dem, er legetøjet stadigvæk ekstremt kønsopdelt.

Klæder, krop og sport

Små drenge og små piger var i mange år klædt ens og lignede små piger – i de højere samfundslag med hvide kraver og kjoleskørter, og mange af dem også med lange krøller. Alle i søskendeflokken kunne arve og bruge det samme tøj.

Da det blev almindeligt at købe fabriksfremstillet tøj til spædbørn frem for at fremstille det selv, blev det almindeligt med lyseblåt tøj til drenge og lyserødt til piger. Klædedragtens markering af de to køn har efter fire-femårsalderen været markant så langt tilbage, som vi har billeder af børn, med drenge klædt i bukser og piger i skørter. Der var en kort ’historisk pause’ i påklædning efter køn i 1970erne, hvor alle små børn var klædt som drenge med overalls. Nu er de røde og lyse pigefarver side om side med de mørke og blå drengefarver vendt tilbage med fornyet understregning af kønskarakteren.

Pige og drengeidræt har altid været kønsopdelt – historisk har der været tale om at overvinde grænser for bevægelse, frihed og afklædthed, navnlig for piger. Den store statusforskel, hvor “livet er for kort til kvindehåndbold!”, som man sagde i 1990’erne, er, trods mange gode eksempler på dygtige fightere i pigesport, uhyre sejlivet.

Bøger og medier

Drengebogen og pigebogen var et sikkert hit i 50’erne med Jan og Puk og alle de andre – længe før begrebet kvindelitteratur blev et faktum i voksenbogen. Unisex-bøgerne var fremme allerede med ’De 5’-bøgerne og har som genre fået en gevaldig renæssance med Harry Potter.

Nutidens computerspil er mest for drenge, ikke fordi der ikke er fremstillet spil for og med piger (Pixeline f.eks.), men fordi drenge spontant vælger at bruge tid på computerspil og netsurfing alene eller i fællesskab med kammeraterne, mens piger trods lige adgang til computere ikke vælger det i samme udstrækning.

Det kunne der forskes mere i – ligesom i de andre emner om arbejde, skolegang, tøj osv. – og hvad er mere oplagt end at udforske sådanne emner sammen med børn?

http://kvindemuseet.dk/udstilling/barndom/

 

 

Kvindemuseet

Seksualundervisning gennem tiden

Udstilling

Seksualundervisning gennem tiden

Permanent udstilling

Skal skolen oplyse eleverne om kønslivets mysterier? Hvis ja – hvilke emner skal berøres, og på hvilken måde? Disse spørgsmål har været til debat siden starten af 1900-tallet.

I udstillingen ”Seksualundervisning gennem tiden” kan du gå på opdagelse i seksualundervisningens indhold og metoder gennem 200 år. Udstillingen benyttes også til seksualundervisning. På Kvindemuseet går vi i dialog med børn og unge om normer, grænser og rettigheder for køn, krop og seksualitet.

Hvilke kompetencer skal nutidens børn og unge have, når det handler om køn, krop og seksualitet? Og hvordan var din egen seksualundervisning? Del dine tanker i udstillingen.

http://kvindemuseet.dk/udstilling/seksualundervisning-gennem-tiden/

Kvindemuseet

KØN REDELIGHED // GENDER BLENDER

Udstilling

Hvad betyder køn i vores samfund? Hvorfor leger jeg med biler og ikke dukker? Hvad betyder det at være transkønnet? Hvad er normalt? Hvad er ’hen’? Hvordan har jeg det med min krop? Hvad er ligestilling? Har vi ligestilling? Hvad betyder det egentlig, om jeg er født som dreng – eller om jeg er født som pige? HAR DET BETYDNING?

Debatten om kønnenes rettigheder og muligheder er levende i mediebilledet som aldrig før. Selvom vi er nået langt, hvad angår ligestilling, er køn stadig et aktuelt parameter i vores adfærd. Opfattelsen af, hvad, hvordan, hvor lidt eller hvor meget køn betyder i vores samfund er ikke ligegyldig – hverken for samfundet eller for det enkelte menneske. Det betyder noget, hvordan vi anskuer kønsmæssige forskelligheder, det betyder noget, hvordan vi taler (eller ikke taler) om køn – og vores køn betyder noget for vores handlingsmønstre, vores selvopfattelse og for den måde, hvorpå vi hver især bliver mødt af verden. Derfor er en viden om kønnets betydning og en bevidsthed om, hvordan vi retorisk behandler emnet vigtigt for hvert enkelt menneskes selvbevidsthed, livskvalitet, ja endda sundhed.

I 2016 fik Kvindemuseet i Danmark nyt ansvarsområde. Museets emnemæssige ansvarsområde er fremover kønnenes kulturhistorie. Museets fokusområder er kønskultur historisk og aktuelt med afsæt i kvindehistorie, herunder ændringer i kønnenes vilkår og relationer over tid samt diversitet i livsvilkår på tværs af køn, seksuel orientering, androgynitet og etnicitet.

Gennem en historisk tidslinje og temaerne arbejde, humor, krop, arv, politik, verden, kunst og aktivisme fortælles kønnenes kulturhistorie. Udstillingen vil ændre sig over tid, når publikum bidrager med viden, genstande, fortællinger med mere. I udstillingens Digitale verdenskort kan publikum for eksempel både få indblik i, hvordan det ser ud med ligestillingen uden for Danmark og bidrage med egne fortællinger og betragtninger om køn og verden.

Ligesom kvinders position i samfundet har ændret sig fundamentalt gennem de sidste årtier, har mændenes det også. Kulturarven hviler sine steder på gamle opdelinger mellem køn og roller, mens nutiden forventer friere udfoldelse af alle køn. Dette udstillingskoncept tager udfordringen op: vi vil involvere alle på tværs af køn. Dette får direkte betydning for udvælgelse af genstande, debatemner og events i tilknytning til udstillingen.

Der er mange fortolkninger af vores fælles historie – ingen har patent på sandheden. En udstilling om kønnets betydning er derfor også et blik på vores normer. Målet er at øge bevidstheden om kønnets betydning og at sikre, at idealer om kønnenes lige muligheder, om menneskerettigheder og om demokrati ikke tages for givet.

http://kvindemuseet.dk/udstilling/kon/